Foto: Lolland Kommune
Foto: Lolland Kommune
22.09.2020 kl. 12.00

Forhandlingerne om minimumsnormeringer skudt i gang

I denne uge skydes forhandlingerne om lovbundne minimumsnormeringer i gang. I BUPL ser man frem til, at regeringen nu lever op til løfterne. I KL understreger man, at kvalitet i dagtilbud handler om mere end normeringer og sender udspil på gaden.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer. Der er afsat penge frem mod 2025, hvor lovbundne krav om minimumsnormeringer træder i kraft. I denne uge starter forhandlingerne om lovkravene.

Forhandlingerne skulle have fundet sted allerede i foråret, men blev sat på standby, da corona-virussen skyllede ind over landet.

BUPL-formand Elisa Rimpler ser frem til, at der nu bliver underskrevet en lov. Ifølge pædagogernes fagforening truer lokale besparelser i kommunernes budgetter nemlig med at udhule pengene til ekstra pædagoger – 500 millioner i år.

– Vi ser desværre, at flere kommuner tager imod puljepenge fra staten til flere pædagoger med den ene hånd, mens de sparer på daginstitutionerne med den anden. Vi skal have sat en prop i besparelserne og sikret, at pengene rent faktisk giver et løft i normeringerne, som forældrene kan mærke allerede nu – og ikke først om fem år, siger Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Det halter med tilsyn i daginstitutioner

Brug for debat om kvalitet

Midt i forhandlingerne lancerer KL et udspil, der slår til lyd for, at kvaliteten i dagtilbud handler om langt mere end normeringer.

Blandt andet anbefaler KL, at kvaliteten på de pædagogiske grunduddannelser skal løftes, og at der skal sættes gang i et nationalt studie af kvaliteten i danske dagtilbud, samt at der skal afsættes flere midler til praksisrelevant forskning.

– Vi ved, at der er en tydelig sammenhæng mellem kvaliteten i dagtilbud, og hvordan børn klarer sig senere i livet, og at ulighed i børnenes første år risikerer at følge dem resten af deres liv. Derfor skal vi sikre, at vi lokalt har de allerbedste rammer til at møde vores mindste medborgere. Normeringer er ét ben, og derfor er vi glade for det fokus, der er på dem. Men kvalitet handler også om andet og mere, siger borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, og fortsætter:

 – Skal vi styrke kvaliteten i vores dagtilbud, skal vi sikre, at dagtilbudsområdet prioriteres, og at ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene. Derfor skal vi også have bedre viden om, hvad der egentlig virker, så vi i kommunalbestyrelserne kan prioritere ressourcerne bedst muligt, og så vores dygtige personale i dagtilbuddene har et solidt grundlag at stå på.

LÆS OGSÅ KL: Vi er imod centralisme, ikke minimumsnormeringer

Kobling mellem dagtilbud og skole

KL forslår desuden, at der kommer et større fokus på inklusionsopgaven allerede i dagtilbuddene. Det kan for eksempel være ved fælles ledelse på tværs af skoler og dagtilbud og ved at prioritere ressourcerne og målrette kompetencerne, så man for eksempel mere systematisk bruger PPR’s kompetencer i dagtilbud.

– Vi ser, at flere og flere børn segregeres til specialtilbud allerede i indskolingen. Det kan enten skyldes, at vi ikke har opdaget dem i vores dagtilbud, eller at skolerne ikke er klar til at tage imod dem. Derfor er der brug for at styrke sammenhængen mellem skoler og dagtilbud, så de gode kompetencer fra skolerne kan bruges i dagtilbuddene, og så skolerne kan lære af dagtilbuddenes vigtige arbejde med stærke børnefællesskaber. Det kan vi gøre klogt ved for eksempel større brug af fælles ledelse, siger Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen.

Se KL-udspillet Sammen om de bedste rammer for det gode børneliv.

Baggrund

Arbejdet med minimumsnormeringer i daginstitutioner blev påbegyndt med aftale om kommunernes økonomi for 2020, og næste skridt blev taget med aftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, hvor der blev afsat 500 millioner kroner i 2020, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder millioner kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelsen af lovkravet om lovbundne minimumsnormeringer. tkn@kl.dk 

LÆS OGSÅ Vi skal give Rasmus og Emilie et godt børneliv
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Forhandlingerne om minimumsnormeringer skudt i gang Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger