Der var en, der var to, der var tre. Nu er der nul DF'ere i Næstved byråd, efter Niels Kelberg (midterste række fjerde fra højre) har trukket sig. Foto: Næstved Kommune
Der var en, der var to, der var tre. Nu er der nul DF'ere i Næstved byråd, efter Niels Kelberg (midterste række fjerde fra højre) har trukket sig. Foto: Næstved Kommune
22.09.2020 kl. 13.00

DF helt ude af Næstved

De var tre, men nu har den sidste DF’er forladt byrådet i Næstved, og mandatet er overdraget til Konservative.

Den sidste DF’er i Næstved Byråd har trukket sig.

Denne gang er det ikke af partipolitiske årsager. Niels Kelberg, der har repræsenteret DF i byrådet siden 2010, har trukket sig af helbredsmæssige årsager.

Det har så bare den konsekvens, at mandatet overgår til de Konservative. Det skyldes et partihop. Stemmerne fra det seneste kommunalvalg i 2017 tilhører nemlig oversergent Thomas Palmskov. Han blev ikke valgt til byrådet, og har siden da droppet Dansk Folkeparti til fordel for de Konservative, skriver Sjællandske.

Thomas Palmskov stillede op til byrådet på DFs liste første gang i 2009 og sad i byrådet indtil udgangen af 2017, hvor han ikke blev genvalgt.

LÆS OGSÅ Politikere på Fanø lover hinanden at finde den gode tone

Dermed går Konservative fra to til tre byrådsmedlemmer.

Det kom som lidt af en glædelig overraskelse for de Konservative i Næstved.

– For nogle år siden var vi i modvind, men nu oplever vi en behagelig medvind. Vi behøver ikke længere krybe langs panelerne, hvis vi har en t-shirt med konservativt logo på, siger Jesper G. Nielsen, formand for den konservative vælgerforening i Næstved til Sjællandske Nyheder.

Tilbage i juni i år tog Ghita Nelander, det næstsidste DF-kommunalbestyrelsesmedlem, sit mandat med til Nye Borgerlige. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: DF helt ude af Næstved Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger