Foto: Aabenraa Kommune
Foto: Aabenraa Kommune
15.09.2020 kl. 13.00

Byrådsmedlem er gået bort

Byrådsmedlem i Aabenraa Jens Bundgaard Nielsen (EL) er den 14. september sovet ind. Han blev 71 år.

Aabenraa Kommune har i dag modtaget beskeden om, at byrådsmedlem Jens Bundgaard Nielsen (EL) i går den14. september er afgået ved døden. Han blev sygemeldt op til sidste byrådsmøde, hvorefter Gert Nordklitgaard blev indsat til at varetage funktionen.

– Det er med sorg, at vi har erfaret, at byrådsmedlem Jens Bundgaard Nielsen er afgået ved døden. Jens var afholdt og respekteret, og mine tanker går til Jens’ efterladte, siger borgmester Thomas Andresen (V) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Jens Bundgaard Nielsen var medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Han blev valgt ind i byrådet ved KV17, hvor han som spidskandidat for Enhedslisten fik 149 personlige stemmer.

Han var uddannet socialrådgiver og har siden 2003 haft sin egen konsulentvirksomhed. Han har desuden skrevet flere bøger om udvikling af socialt og socialpædagogisk arbejde med børn og unge. tkn@kl.dk

LÆS OGSÅ Venstre-ballade: Endnu en politiker smækker med døren i Tønder
Emneord
Navne, Byråd

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlem er gået bort Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger