Arkivfoto
Arkivfoto
11.09.2020 kl. 11.31

Adelskov trækker sig fra alle KL-poster

Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S) skærer ned på sine poster for at tage sig af sin hustru, der er ramt af kræft.

KL’s socialudvalg skal have ny formand, ligesom der skal findes et nyt medlem af KL’s bestyrelse.

Det står klart efter at Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S) fredag meddeler, at han trækker sig fra sine poster i KL. Samtidig forlader han Socialdemokratiets hovedbestyrelse.

Det sker i en opdatering på Facebook, hvor han fortæller, at hans hustru er alvorligt syg med kræft, og at hun i de kommende måneder skal gennemgå et forløb med kemobehandling.

– Jeg bliver derfor også nødt til at kigge på mine prioriteringer i de kommende måneder og jeg har derfor i dag meddelt socialdemokraterne i KL, at jeg stopper som formand for KL’s socialudvalg og træder ud af KL’s bestyrelse samt ud af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Det er selvfølgeligt rigtigt ærgerligt at måtte sige farvel til det meget spændende arbejde i KL, men netop nu er der andre og vigtigere prioriteter, skriver Thomas Adelskov.

LÆS OGSÅ Byrådsmedlem er gået bort

Pladsen i bestyrelsen overtages af Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), oplyser han. Det er endnu uvist, hvem der tager over på udvalgsformandsposten. mdbr@kl.dk

Kære alle. Det sker ikke så tit, at jeg deler opslag om personlige eller familiemæssige forhold, men i dag gør jeg en...

Slået op af Thomas AdelskovFredag den 11. september 2020
Emneord
Byråd, KL, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Adelskov trækker sig fra alle KL-poster Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger