Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.09.2020 kl. 12.08

Kriminelle har stjålet cpr-numre fra computere på biblioteker og borgerservicecentre

Et avanceret angreb har gjort det muligt for kriminelle at aflure borgeres følsomme oplysninger. Kommunerne vil nu højne sikkerheden.

Når borgere har brugt offentligt tilgængelige computere på biblioteker og borgerservicecentre, er det i flere tilfælde lykkedes organiserede it-kriminelle at stjæle cpr-numre.

Det oplyser KL i en pressemeddelelse tirsdag.

Politiet er i dialog med Nets, der sørger for at spærre de ramte borgeres NemID. Derefter får de berørte borgere et brev om, hvordan de skal forholde sig.

Sagen efterforskes i øjeblikket af politiet, og det er derfor for tidligt at sige, hvor mange cpr-numre, der er tale om, eller hvordan gerningsmændene præcist har båret sig ad.

LÆS OGSÅ Gladsaxe og Hørsholm får de første GDPR-bøder

KL tager nu initiativ til, at kommunerne højner sikkerheden.

– Vi kan ikke fortælle præcist, hvad vi gør, for det er information, de kriminelle gerne vil have fat i – men vi gør alt, hvad vi kan, så borgerne trygt kan bruge de computere, som er til rådighed på blandt andet bibliotekerne, siger Christian Harsløf, der er direktør i KL.

Han er ikke klar til at udstede nogen garanti om, at det ikke sker igen. Men der bliver ikke tale om at indskrænke muligheden for at bruge de offentligt tilgængelige computere.

– Lukker vi et hul, så finder de kriminelle bare et nyt. Det er vigtigt for os i kommunerne, at borgere – især ældre borgere – har adgang til en computer på biblioteker og borgerservicecentre, så de kan få råd og vejledning og få løst deres it-opgaver. Derfor skal den adgang være til stede, siger han.

LÆS OGSÅ Kæmpe datalæk efter indbrud på rådhus

KL har ingen kommentarer til det præcise omfang af kriminaliteten. mdbr@kl.dk

Emneord
It, Kriminalitet

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kriminelle har stjålet cpr-numre fra computere på biblioteker og borgerservicecentre Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger