Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
28.10.2020 kl. 11.06

Tidligere kommunalt ansat dømt for underslæb

En tidligere ansat ved Sorø Kommune er idømt fire måneders betinget fængsel for at lade kommunen betale for entreprenørmaskiner for 73.000 kroner.

En tidligere mandlig ansat ved Sorø Kommune er ved Retten i Næstved idømt fire måneders betinget fængsel for at have begået underslæb mod sin tidligere arbejdsgiver.

Det skriver Sjællandske.

I perioden fra juli til december 2017 indkøbte han på kommunens regning en pedaltraktor med frontskovl, en trailer og to pladevibratorer til sig selv. Entreprenørmaskinerne kostede 73.611 kroner.

Kolleger opdagede indkøbet, som derefter blev politianmeldt af Sorø Kommune. Det skete dog først efter medarbejderens fratrædelse, og forseelsen kunne derfor ikke kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for ham.

LÆS OGSÅ Kommune vil have lovændring for at hjælpe bandetruede udsatte

Den tidligere ansatte modtog dommen. mdbr@kl.dk

Emneord
Kriminalitet

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tidligere kommunalt ansat dømt for underslæb Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger