Thomas Nicolaisen er ikke tilfreds med flertallets afgørelse. Foto: Odsherred Kommune
Thomas Nicolaisen er ikke tilfreds med flertallets afgørelse. Foto: Odsherred Kommune
07.10.2020 kl. 13.20

Tre partier slæber byrådsflertal i Ankestyrelsen

Flertal afviste at behandle forslag om asylansøgere. Nu må tilsynet se på sagen.

Normalt bliver medlemsforslag fra byrådsmedlemmer behandlet og drøftet af byrådet. Sådan gik det dog ikke i Odsherred tirsdag aften.

Her havde SF, Radikale Venstre og Enhedslisten stillet forslag om, at kommunen skulle skrive til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og melde sig klar til at tage imod uledsagede flygtningebørn fra Moria-lejren i Grækenland.

Inden byrådsmødet havde byrådsmedlem Allan Andersen (S) kontaktet borgmester Thomas Adelskov (S) med opfordring om at pille sagen af dagsordenen uden behandling. Da henvendelsen var på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Odsherredlisten, gik det sådan. 22 mandater stemte for og tre – forslagsstillerne – imod.

Flertallets begrundelse for ikke at behandle sagen lød på, at spørgsmålet er af landspolitisk og international karakter – og derfor ikke et emne, som byrådet skal tage stilling til.

LÆS OGSÅ Lars Weiss går efter overborgmesterposten

Men det bliver nu op til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen at vurdere, lyder det fra viceborgmester Thomas Nicolaisen (R).

– Vores påstand er, at det at sende breve er et lovligt anliggende, og det er også lovligt at opfordre til at modtage flere flygtninge. Jeg er ret sikker på, at borgmesteren og gruppeformændene har lavet et gedigent selvmål. Denne behandling af sagen vil nu få ekstra bevågenhed i hele Danmark, siger han til lokalavisen Nordvestnyt. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Tre partier slæber byrådsflertal i Ankestyrelsen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger