05.10.2020 kl. 10.41

Styrelse vil hjælpe kommuner med at gøre virksomheder grønnere

Ny guide skal gøre det lettere at fremme klimaindsatser hos erhvervslivet.

Erhvervslivet har fokus på hovedforretningen. Energibesparelse har lavt fokus. 

Sådan lyder en af de kommentarer, som Energistyrelsen har fået fra kommunerne i en undersøgelse af, hvordan det går med at fremme klimaindsatser i lokale virksomheder.

65 procent af kommunerne kæmper med barrierer som meget korte tilbagebetalingstider på investeringer i små og mellemstore virksomheder, viser undersøgelsen.

Det har nu fået Energistyrelsen til at udgive en guide, der skal hjælpe kommunerne på vej. 

LÆS OGSÅ Begrænset af regler: Slip os løs som klimafrikommune

– Det kan være en kamp at få klima og energi på dagsordenen hos mindre virksomheder, der naturligt er mest optaget af den daglige kerneforretning. Vi har netop publiceret en guide med inspiration til, hvordan man rammer virksomhederne mest effektivt for at opnå adfærdsændringer, siger fuldmægtig Nina Helene Hilbard fra Energistyrelsen i en pressemeddelelse. 

1. oktober åbnede Energistyrelsen for ansøgninger fra en ny erhvervspulje, hvor virksomheder kan få støtte til en lang række energiforbedrende tiltag. 

Undersøgelsen blandt kommunerne viser desuden, at mange kommuner har gennemført kampagner for at få de små og mellemstore virksomheder til at arbejde med klimamål og energieffektiviseringer. Det drejer sig ifølge styrelsen om halvdelen af landets kommuner. mdbr@kl.dk

Emneord
Energi, Klima

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Styrelse vil hjælpe kommuner med at gøre virksomheder grønnere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger