Foto: Frederiksberg Kommune
Foto: Frederiksberg Kommune
20.11.2020 kl. 11.43

Ombudsmand lukker Frederiksberg-borgmesters boligsag

Intet tyder på, at der er foregået noget ulovligt, påpeger Folketingets Ombudsmand, som derfor ikke foretager sig mere i sagen om Simon Aggesens (K) lejlighed.

Folketingets Ombudsmand foretager sig ikke yderligere i sagen om Frederiksbergs borgmester Simon Aggesens (K) opdeling af en lejlighed, han og familien tidligere beboede.

Det oplyser ombudsmanden i en pressemeddelelse.

Det var ombudsmanden selv, der i slutningen af september bad Frederiksberg Kommune om en udtalelse i sagen, hvor kommunen har givet tilladelse til opdelingen af lejligheden. Ombudsmanden spurgte blandt andet til borgmesterens inhabilitet, herunder om borgmesteren selv havde deltaget i eller på anden vis spillet en rolle i behandlingen af sagen.

Af forvaltningens redegørelse til ombudsmanden fremgår det, at Simon Aggesen ikke har været indblandet i behandlingen af sagen, og derfor konkluderer ombudsmanden, at der ikke er mere at komme efter for ham.

LÆS OGSÅ Panserbassen har fokus på fællesskabet
FOR ABONNENTER

– Jeg har på baggrund af de oplysninger, som jeg har modtaget fra Frederiksberg Kommune, ikke grund til at tro, at der er sket en overtrædelse af regler om inhabilitet i forbindelse med behandlingen af sagen om tilladelse til at opdele den nuværende borgmesters lejlighed. Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke yderligere i sagen, skriver ombudsmanden.

Det var Ekstra Bladet, der i september skrev om Simon Aggesens køb af en stor lejlighed og den efterfølgende opdeling og salg af den. mdbr@kl.dk

Emneord
Jura, Byråd, Natur

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ombudsmand lukker Frederiksberg-borgmesters boligsag Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger