I Holstebro, Viborg og Herning vil man gerne kende statens grundlag og risikovurdering i forbindelse med placeringen af massegrave til mink. Foto Colourbox
I Holstebro, Viborg og Herning vil man gerne kende statens grundlag og risikovurdering i forbindelse med placeringen af massegrave til mink. Foto Colourbox
17.11.2020 kl. 11.00

Truer nedgravede mink drikkevandet?

Miljøkonsekvenser ved nedgravning af mink bekymrer borgere og politikere i Holstebro Kommune, der har landets største koncentration af minkfarme. Kommunen vil have Miljøstyrelsen til at vurdere risikoen.

Holstebro Kommune har fået stribevis af bekymrede spørgsmål omkring nedgravning af mink i Nr. Felding. Er vores drikkevand truet - og hvad med grundvandet? Hvilken betydning får de begravede mink for livet i søer og vandløb - nu og i fremtiden? Er det farligt - og i givet fald hvor farligt? Og hvorfor lige her?

Politikerne i Natur-, Miljø- og Klimaudvalget vil nu have belyst konsekvenserne ved statens beslutning, for borgernes og miljøets sikkerhed vejer tungt.

– Vi har fået mange henvendelser fra borgere, der er meget bekymrede for de miljømæssige konsekvenser ved nedgravningen af mink tæt på Boutrup sø og vandløb. Det har vi stor forståelse for, og sandheden er jo, at vi som kommune er koblet af, siger Karsten Filsø (SF), formand for natur-, miljø- og klimaudvalget.

Det er borgerne i Holstebro Kommune i almindelighed og hos lokalbefolkningen i Nr. Felding i særdeleshed, der stiller de bekymrede spørgsmål, og de stilles til politikerne i byrådet.

LÆS OGSÅ En gyser om jordens knappe ressourcer
FOR ABONNENTER

Problemet for Holstebro Kommune er, at på rådhuset har man selv mange spørgsmål og færre svar.

Styrelsen har bestemt placeringen

Det er staten, der har bestemt placeringen. Det er sket med baggrund i en bekendtgørelse fra den 5. november 2020, der giver staten ret til at nedgrave de mange tusinde mink, der hvor Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen siger, at det er forsvarligt.

– Vi har ikke været inddraget i placeringen overhovedet. De var begyndt at grave, da vi fik beskeden. Vi var meget bekymret over, at de var begyndt at grave 60 meter fra Boutrup sø. Det fik dem så til at flytte massegraven 300 meter, siger Karsten Filsø.

Efter nedgravningen er startet, har Miljøstyrelsen bedt om forvaltningens umiddelbare betragtninger omkring placeringen af nedgravningssted af mink i Holstebro Kommune, da nedgravningen ligger i et område med drikkevandsinteresser.

LÆS OGSÅ Svendborgs vand på selskabsbølgen
FOR ABONNENTER

– I udvalget glæder vi os over, at vi har fået øget afstanden til sø og vandløb. Det viser, at dialog med den lokale miljømyndighed, i dette tilfælde kommunen, er vigtig, selv om det er statens opgave. Men det viser desværre også, at vi har god grund til at være bekymret, hvis den oprindelige beslutning om lokaliteten bliver truffet uden at have tilstrækkelige vurderinger på plads, siger Karsten Filsø.

I Holstebro Kommune vil man gerne vide, hvilke vurderinger der ligger til grund for placeringerne af minkmassegrave.

Holstebro Kommune har taget initiativ til en dialog med Miljøstyrelsen i fællesskab med Herning og Viborg Kommuner, der også lægger arealer til to andre store minkgrave.

– Der er i dag (tirsdag) også taget kontakt til miljøministeren og fødevareministeren. Vi vil meget gerne have, at de lægger vurderingsgrundlaget frem og svarer på en række spørgsmål vedrørende den miljømæssige side af sagen, siger Karsten Filsø.

LÆS OGSÅ Kronik: Gift i Limfjorden
FOR ABONNENTER

Mink til forbrænding

I Holstebro ser man allerhelst, at nedgravningen ikke er permanent, men midlertidig til der er ledig kapacitet i biogas- og forbrændingsanlæg. Karsten Filsø påpeger, at der i Randers er en virksomhed, der kan aftage og omdanne de døde mink til bioenergi. På grund af de store mængder mink, kan de ikke aftage det hele lige nu, men det kan de senere.

– Det vil forventeligt give langt mere miljømæssig mening end det, der lagt op til for nuværende. Vi skal vide meget mere om, hvad Miljøstyrelsen vurderer risiciene er – både på kort og lang sigt – for vi vil ikke efterlades med en regning til en senere oprydning. Det er nok, at vi mister et helt erhverv og mange mennesker deres livsværk og levebrød, siger Karsten Filsø.

Han mener også, at man er nødt til at forholde sig til, at man har placeret gravene i et område, hvor man er i gang med et større naturgenopretningsprojekt.

– I øjeblikket bruger man mange millioner på at fjerne næringsstoffer i Nissum Fjord. Vi skal jo ikke gøre noget, der modarbejder det projekt, siger Karsten Filsø. tkn@kl.dk

LÆS OGSÅ Sorø ansætter verdensmålsambassadør

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Truer nedgravede mink drikkevandet? Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger