16.11.2020 kl. 13.00

Ledere fik ekstra ferie, mens ansatte blev spist af med chokolade

Slagelse Kommune har givet ledere i hjemmeplejen en uges ekstra ferie på grund af travlhed under corona. Menige medarbejdere blev spist af med chokolade. Et meget dårligt signal, mener FOA.

Håndteringen af hverdagen under coronaepidemien har været en hård belastning for mellemlederne i hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Derfor er de blevet tilbudt en uges ekstra ferie som kompensation.

– Det er dem, der får hjemmeplejen og plejecentre til at fungere. Og det er fordi, de har arbejdet så meget, som de har. De får ikke overtidsbetaling som for eksempel dem, der arbejder i hjemmeplejen på overenskomst får det, siger sundheds- og ældrechef i Slagelse Kommune, Charlotte Kaaber, til TV 2.

At situationen har været belastende, er der ikke uenighed om, men alligevel vækker tiltaget forargelse og kritik blandt de almindelige medarbejdere på plejehjemmene, der også har taget en ekstra tørn under Covid-19. Som tak for indsatsen har almindelige medarbejdere modtaget en æske chokolade. Medarbejderne kompenseres derudover for deres ekstra arbejde via deres overenskomst.

Overfor TV2 påpeger sundheds- og ældrechefen, at lederne ikke får kompensation for de skæve arbejdstider og at stå til rådighed, hvorfor man i kommunen ikke mener, der er et problem i at gøre forskel i belønningen.

LÆS OGSÅ Sosu-seniorer i kø til at få nedsat tid
FOR ABONNENTER

I FOA, der er fagforening for de ansatte på plejehjemmene, forstår man imidlertid godt, at det vække forargelse hos de almindeligt ansatte.

– Det her handler ikke om, om chefer fortjener det eller ej. Det her handler om, at det er et megadårligt signal at sende, når frontpersonalet har knoklet røven ud af bukserne, og så ikke får noget for det, siger sektorformand i FOA Torben Klitmøller Hollmann.

FOA påpeger endvidere, at diskussionen om lederbelønningen i Slagelse indskriver sig en situation, hvor almindelige medarbejder gennem flere år har opbygget en følelse af uretfærdighed i forhold til lederlaget. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ledere fik ekstra ferie, mens ansatte blev spist af med chokolade Felter med * skal udfyldes
 
Af: Kurt A. Nissen
Folkepensionist i det danske samfund.
Den 16.11.2020 kl. 20:29

Leder er føler med andre Ledere - men chokolade får de ikke

svar på: Ledere fik ekstra ferie, mens ansatte blev spist af med chokolade

Det skriger til himlen, har Ledelsen slet ikke nogen fornemmelse for hvad der er klogt - for dette er direkte dumt, mon politikerne også har fået 4 stk. chokolade som tak for ikke at blande sig i at Lederne nu kan tage på ferie mens de "underordnede" bare må knokle videre.
En Leder får vel lån for altid at stå til rådighed og det uanset corona eller ej, så de burde jo altid have en ekstra uges ferie, deres arbejde kan åbenbart godt passes af en anden leder som har tid nok til at være leder for 2 når den ene tager på ferie.
Dette gavner slet ikke det psykiske arbejdsmiljø

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger