Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
12.11.2020 kl. 14.15

Minister åbner for at kommuner kan sætte farten ned

Der er godt nyt til kommuner, der vil sænke farten på vejene. Det kan lade sig gøre, selv om politiet siger nej, svarer transportministeren.

Transportministeriet afgjorde tidligere på måneden, at Københavns Kommune gerne må sænke fartgrænsen til 40 km/t i et boligkvarter på Amager, selv om politiet afviste at give sin tilladelse til fartnedsættelsen.

Det er en god nyhed for andre kommuner, der overvejer lignende initiativer. Tidligere har Rudersdal Kommune sammen med fem andre nordsjællandske kommuner skrevet til ministeren om netop dette emne.

Nu siger transportminister Benny Engelbrecht (S) nemlig, at afgørelsen i sagen fra Amager kan danne præcedens.

– Det er første gang, ministeriet har haft mulighed for at tage konkret stilling til tolkningen af reglerne, og derfor forventer jeg også, at afgørelsen vil få stor betydning for kommunernes mulighed for at sætte farten ned. Afgørelsen siger meget klart, at kommunerne med de nuværende regler har gode muligheder for at sætte farten ned i bestemte områder, hvor der er skoler og dagtilbud i nærheden, eller hvis de i øvrigt vurderer, at det vil være godt for trafiksikkerheden. Det er noget af det, som kommunerne har ønsket, og jeg er tilfreds med, at reglerne nu bliver præciseret med den her afgørelse, siger Benny Engelbrecht i et skriftligt svar til mediet MobilityTech. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Svendborg gør busser gratis i weekenden
Emneord
Trafik

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Minister åbner for at kommuner kan sætte farten ned Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger