Foto: Assens Kommune
Foto: Assens Kommune
10.11.2020 kl. 13.09

Erfaren chef stryger konstitueret i titlen

Henrik Mott Frandsen er Middelfarts nye social- og velfærdschef.

Blandt mere end 20 ansøgere har Middelfart Kommune valgt at ansætte Henrik Mott Frandsen som ny social- og velfærdschef, skriver Fyens Stiftstidende. 

44-årige Henrik Mott Frandsen var allerede konstitueret i stillingen og er et kendt ansigt i kommunen, hvor han har været ansat siden 1995. 

Han begyndte som ufaglært hjemmehjælper og har siden været vidt omkring som leder af Gelsted Plejehjem, projektchef på det nye rådhus, it-chef, arbejds- og miljøchef, voksenservicechef, skoleleder og leder af den kommunale sygepleje.

Henrik Mott Frandsen, der er uddannet sygeplejerske og har en mastergrad i forandringsledelse og en HD i organisation, ledelse, regnskab og økonomistyring, får til opgave at skabe ro på området efter turbulente tider med udskiftninger på chefgangen og økonomiske udfordringer af mere vedvarende karakter. 

LÆS OGSÅ Fra konstitueret til direktør

Ved siden af sit civile virke er han desuden byrådsmedlem for Venstre i Assens. mdbr@kl.dk

Emneord
Forvaltning, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Erfaren chef stryger konstitueret i titlen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger