Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
27.03.2020 kl. 12.53

Frederiksberg udvider nødpasningen: Nu er der døgnåbent

Det bliver nu lettere at få hverdagen til at hænge sammen for familier, hvor forældrene arbejder på skæve tidspunkter.
tekst Mads Brandsen

Frederiksberg Kommune udvider nu nødpasningen, så familier, hvor forældrene arbejder i kritiske funktioner på skæve tidspunkter lettere kan få børnene passet.

Det oplyser Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.

– De løser en meget vigtig samfundsopgave, og de skal naturligvis også kunne få deres børn passet, mens de er på arbejde. Derfor udvider vi nu vores nødpasning og holder åbent hele døgnet alle ugens syv dage, siger borgmester Simon Aggesen (K).

Pasningen gælder primært 0-9-årige børn af medarbejdere i kritiske funktioner, eksempelvis i sundhedsvæsenet, hvor øvrige pasningsmuligheder ikke har været mulige. Nødpasningen foregår i en enkelt af kommunens daginstitutioner, Børneambassaden. Børn i skolealderen vil også kunne benytte tilbuddet, hvis de har brug for pasning uden for skolernes åbningstid.

LÆS OGSÅ Børnene er tilbage, kapaciteten er presset

Også i Kolding Kommune har man udvidet nødpasningen – dog i første omgang kun til weekender og helligdage. mdbr@kl.dk

Emneord
COVID19, Dagtilbud

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Frederiksberg udvider nødpasningen: Nu er der døgnåbent Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger