Foto: Morten Fauerby & Finansministeriet
Foto: Morten Fauerby & Finansministeriet
26.03.2020 kl. 15.24

Ny corona-aftale mellem staten og KL: Kommunerne får grønt lys til at bruge penge

En dugfrisk aftale mellem regeringen og KL betyder, at kommunerne i 2020 får lov til at investere i anlæg uden at skulle bekymre sig om anlægsloftet. Covid-19-relaterede udgifter i kommunerne bliver undtaget fra udgiftsloftet. Desuden bidrager kommunerne med et milliardbeløb i likviditet for at holde hånden under erhvervslivet.

Regeringen og KL har i dag torsdag indgået en aftale, der sikrer, at milliarder af kommunale kroner kan komme ud at arbejde for at afbøde de økonomiske konsekvenser af corona-udbruddet.

Aftalen sikrer ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard (S), at kommunerne kan bidrage til at afbøde konsekvenserne af coronaudbruddet.

– Med den aftale, vi har indgået i dag, får vi mulighed for at lave en række investeringer, som er gode og nødvendige for at holde hånden under beskæftigelsen, men også er med til at udvikle vores velfærdssamfund. Investeringer som kommer til at være til gavn på daginstitutioner, folkeskoler og idrætsanlæg. Det skulle gerne være et kærkomment løft til erhvervslivet i en svær og presset situation, siger Jacob Bundsgaard på pressemødet torsdag.

Først og fremmest betyder aftalen, at anlægsloftet ikke gælder i 2020. Regeringen og KL aftalte sidste år, at kommunerne må bruge 19,1 milliarder kroner på anlæg i 2020. Det tal kan nu stige med op mod 2,5 milliarder kroner, vurderer KL ifølge aftalen. De 2,5 milliarder kroner er penge, som kommunerne kan bruge på at fremrykke investeringer fra 2021 og årene derefter for i stedet at bruge dem i år. Dermed er anlægsloftet for 2020 lagt i graven, lød det fra finansminister Nicolai Wammen på pressemødet.

LÆS OGSÅ Regeringen kræver konsulentbesparelser og effektiviseringer

– Det gør, at vi kan give økonomien et ekstra rygstød, nu hvor der er allermest brug for det. Regeringen vil derfor ekstraordinært i 2020 sætte regionerne og kommunerne fri af det anlægsloft, der er aftalt. Anlægsloftet er dermed ikke længere til stede i 2020, sagde finansministeren.

Regeringen og KL vil også sikre, at ekstraordinære udgifter til Covid-19-relaterede tiltag ikke skader velfærden. Derfor bliver udgifter, der kan kaldes Covid-19-relaterede, undtaget fra udgiftslofterne, forklarer Nicolai Wammen.

– Vi ved godt, at når der er udgifter til corona, så er det noget, der går ind i både kommuner og regioners budgetter. Derfor siger vi i dag, at man kommer ikke til at opleve, at de udgifter, man har til corona, betyder, at vi ikke har et godt velfærdssamfund. Vi vil derfor sætte os sammen senere på året og se, hvor mange penge der er brugt. Den regning tager vi på os. Der er med andre ord givet grønt lys for, at man ude i kommunerne kan koncentrere sig fuldt ud uden at bekymre sig om, at man skal mangle de penge senere, siger finansministeren.

Ifølge aftalen får kommunerne nu også mulighed for at udskyde opkrævningen af den såkaldte dækningsafgift, der er en skat på erhvervsejendomme. Kommunerne får helt konkret mulighed for at udskyde opkrævning af 1,1 milliarder kroner fra i år til 2021.

Desuden har regeringen og KL aftalt, at kommunerne fremrykker betalinger for i alt fem milliarder kroner. Et tiltag, som flere kommuner allerede har iværksat.

De to tiltag vil samlet set betyde, at op mod seks milliarder kroner i likviditet bliver sendt ud erhvervslivet.

Pengene til de fremrykkede anlægsprojekter kan enten komme fra kommunekassen, hvis der er høj nok likviditet, eller de kan lånefinansieres. Dertil kommer, at der er afsat en lånepulje på 500 millioner kroner til at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Ikke mindst er KL og regeringen blevet enige om, at en stigning i udgifter til overførselsindkomster ikke må betyde, at der mangler penge til resten af driften eller til nye investeringer. Hvordan det konkret skal løses, vil regeringen og KL afklare i en midtvejsevaluering i forbindelse med sommerens forhandlinger om kommunernes økonomi næste år.

Du kan læse hele aftalen på Finansministeriets hjemmesidejki@kl.dk

Først og fremmest betyder aftalen, at anlægsloftet ikke gælder i 2020. Regeringen og KL aftalte sidste år, at kommunerne må bruge 19,1 milliarder kroner på anlæg i 2020. Det tal kan nu stige med op mod 2,5 milliarder kroner, vurderer KL ifølge aftalen. De 2,5 milliarder kroner er penge, som kommunerne kan bruge på at fremrykke investeringer fra 2021 og årene derefter for i stedet at bruge dem i år.

Regeringen og KL vil også sikre, at ekstraordinære udgifter til Covid-19-relaterede tiltag ikke skader velfærden. Derfor bliver udgifter, der kan kaldes Covid-19-relaterede, undtages fra udgiftslofterne.

 

Ifølge aftalen får kommunerne nu også mulighed for at udskyde opkrævningen af den såkaldte dækningsafgift, der er en skat på erhvervsejendomme. Kommunerne får helt konkret mulighed for at udskyde opkrævning af 1,1 milliarder kroner fra i år til 2021.

Desuden har regeringen og KL aftalt, at kommunerne fremrykker betalinger for i alt fem milliarder kroner. Et tiltag, som flere kommuner allerede har iværksat.

De to tiltag vil samlet set betyde, at op mod seks milliarder kroner i likviditet bliver sendt ud erhvervslivet.

Pengene til de fremrykkede anlægsprojekter kan enten komme fra kommunekassen, hvis der er høj nok likviditet, eller de kan lånefinansieres. Dertil kommer, at der er afsat en lånepulje på 500 millioner kroner til at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Ikke mindst er KL og regeringen blevet enige om, at en stigning i udgifter til overførselsindkomster ikke må betyde, at der mangler penge til resten af driften eller til nye investeringer. Hvordan det konkret skal løses, vil regeringen og KL afklare i en midtvejsevaluering i forbindelse med sommerens forhandlinger om kommunernes økonomiste

Regeringen og KL har i dag torsdag indgået en aftale, der sikrer, at milliarder af kommunale kroner kan komme ud og arbejde for at afbøde de økonomiske konsekvenser af corona-udbruddet.

 

Først og fremmest betyder aftalen, at anlægsloftet ikke gælder i 2020. Regeringen og KL aftalte sidste år, at kommunerne må bruge 19,1 milliarder kroner på anlæg i 2020. Det tal kan nu stige med op mod 2,5 milliarder kroner, vurderer KL ifølge aftalen. De 2,5 milliarder kroner er penge, som kommunerne kan bruge på at fremrykke investeringer fra 2021 og årene derefter for i stedet at bruge dem i år.

Regeringen og KL vil også sikre, at ekstraordinære udgifter til Covid-19-relaterede tiltag ikke skader velfærden. Derfor bliver udgifter, der kan kaldes Covid-19-relaterede, undtages fra udgiftslofterne.

 

Ifølge aftalen får kommunerne nu også mulighed for at udskyde opkrævningen af den såkaldte dækningsafgift, der er en skat på erhvervsejendomme. Kommunerne får helt konkret mulighed for at udskyde opkrævning af 1,1 milliarder kroner fra i år til 2021.

Desuden har regeringen og KL aftalt, at kommunerne fremrykker betalinger for i alt fem milliarder kroner. Et tiltag, som flere kommuner allerede har iværksat.

De to tiltag vil samlet set betyde, at op mod seks milliarder kroner i likviditet bliver sendt ud erhvervslivet.

Pengene til de fremrykkede anlægsprojekter kan enten komme fra kommunekassen, hvis der er høj nok likviditet, eller de kan lånefinansieres. Dertil kommer, at der er afsat en lånepulje på 500 millioner kroner til at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Ikke mindst er KL og regeringen blevet enige om, at en stigning i udgifter til overførselsindkomster ikke må betyde, at der mangler penge til resten af driften eller til nye investeringer. Hvordan det konkret skal løses, vil regeringen og KL afklare i en midtvejsevaluering i forbindelse med sommerens forhandlinger om kommunernes økonomi næste år.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny corona-aftale mellem staten og KL: Kommunerne får grønt lys til at bruge penge Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger