Vi har brug for dig, hvis du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, lyder opfordringen fra Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
Vi har brug for dig, hvis du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, lyder opfordringen fra Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
20.03.2020 kl. 11.00

Efterlyser flere hænder til at klare coronakrisen

I takt med at der kommer flere sygemeldinger fra sundheds- og omsorgspersonale, efterlyser landets største kommune nu personer med en sundhedsfaglig uddannelse eller pædagoguddannelse til at tage hånd om ældre og svage borgere.

“Brug for dig”, hedder rekrutteringskampagnen, der lige nu kører på de sociale medier. Københavns Kommune har brug for ekstra hænder til at hjælpe ældre og svage københavnere igennem coronakrisen. Kommunen oplyser, at antallet af sygemeldinger blandt personalet stiger i disse dage, og for at sikre tilstrækkeligt med raskt personale opfordrer kommunen nu alle med en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse til at søge – det gælder også både studerende og pensionerede. Der er tallet om lønnet og ikke frivilligt arbejde.

En særlig situation

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) siger i forbindelse med kampagnen, at der er stor interesse for at hjælpe.

– Budskabet er klart – vi har lige nu brug for dig, hvis du har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. Vi skal sammen igennem denne krise, og vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Det kan være sundhedsfaglige, som laver noget andet i dag, eller som måske er gået på pension, men som gerne vil hjælpe og gøre en forskel. Det er dem, vi håber, vil melde sig og hjælpe os i denne helt særlige situation, siger hun.

De første ansøgere

Kampagnen ”Brug for dig” er kommet godt fra start, og har over 3.000 besøgende det første døgn, og 84 ansøgere har meldt sig på banen.

LÆS OGSÅ Demente bør tilbydes test for Covid-19

– Det er helt fantastisk, at københavnerne har taget så godt imod det her initiativ. Vores folk sidder lige nu og kigger ansøgningerne igennem, og jeg håber, at endnu flere vil ansøge, så vi kan give ældre og svage borgere den hjælp, de har brug for, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Arbejdet i Københavns Kommune er lønnet og på overenskomst, og kommunen søger efter sygeplejersker, sosu-uddannede og pædagogisk uddannede.

Personale, som rekrutteres gennem kampagnen, skal kunne indgå i arbejdet på plejehjem, hjemmepleje, midlertidige døgnophold og sociale døgntilbud. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Efterlyser flere hænder til at klare coronakrisen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger