Børne- og undervisningsministeren får en række nye beføjelser.
Børne- og undervisningsministeren får en række nye beføjelser.
19.03.2020 kl. 16.00

Nødlov giver børne- og undervisningsministeren en række nye beføjelser

Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som gør det muligt for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) at tage de nødvendige foranstaltninger som følge af coronavirus. Det indbefatter blandt andet beføjelse til at aflyse eksamen. Se de vigtigste beføjelser her.

Et enigt Folketing har torsdag eftermiddag hastebehandlet og vedtaget en ny lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet, som skal forebygge og afhjælpe den situation, som coronavirus forårsager. Med lovforslaget følger en ny bekendtgørelse om nødundervisning.

Hvis en skole eller uddannelsesinstitution er påvirket af regeringens tiltag mod coronavirusset, kan børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tage en række vidtgående beslutninger på egen hånd.

Der er tale om en midlertidig nødlov, der står til at udløbe 1. marts 2021.

Her er de vigtigste af børne- og undervisningsministerens nye beføjelser:

  • Ministeren kan ændre antallet af prøver i en eksamen, tidspunktet for en eksamen eller helt aflyse eksamener – og eksempelvis ophøje standpunktskarakterer til at tælle som eksamenskarakter i stedet.
  • Ministeren kan bestemme, at uddannelser skal give standpunktskarakterer, hvis de ikke gør det i forvejen.
  • Ministeren kan lave nye regler eller fravige regler om retskrav på optagelse, om krav om optagelsesprøver og om vurderinger af uddannelsesparathed.
  • Ministeren kan lave regler om fravær og om aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik.
  • Ministeren kan bestemme, hvor meget nødundervisning hjemsendte elever skal have, og hvad undervisningen skal indeholde.
  • Ministeren kan lave nye regler eller fravige eksisterende regler om dagtilbud - blandt andet i forhold til kommunernes pasningsgaranti, mad til børnene og forældre- og egenbetaling.
  • Ministeren kan give særlige tilskud til private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner.

Kilder: Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Nødlov giver børne- og undervisningsministeren en række nye beføjelser Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger