Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
12.03.2020 kl. 12.39

Alle jobcentre lukker

Samtlige jobcentre lukker, og planlagte aktiviteter aflyses. Ydelserne berøres ikke.
tekst Mads Brandsen

Langt de fleste medarbejdere på landets jobcentre sendes hjem som led i bestræbelserne på at stoppe spredningen af coronavirus.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Et nødberedskab skal sikre, at borgere fortsat kan søge om og modtage offentlige ydelser, mens selve beskæftigelsesindsatsen suspenderes i en periode. Alle samtaler aflyses, ligesom aktiveringstilbud sættes i bero. Der vil heller ikke blive igangsat nye tilbud.

Det betyder samtidig, at de ledige ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den kommende periode. Hverken jobcentrene eller a-kasserne vil derfor give sanktioner i de næste 14 dage. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Regeringen: Jobcentre skal indhente 500.000 samtaler med ledige

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Alle jobcentre lukker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger