Byrådssalen i Randers er centrum for politiske stridigheder. Det har gjort det svært at besætte direktørstilling. (Foto: Randers Kommune)
Byrådssalen i Randers er centrum for politiske stridigheder. Det har gjort det svært at besætte direktørstilling. (Foto: Randers Kommune)
05.03.2020 kl. 12.04

Svært at finde nye direktør: Byrådsuro skræmmer

Randers Kommune har svært ved at finde en ny direktør. Kommunaldirektør anerkender at politisk uro betyder noget.

Randers Kommune har besluttet at sætte rekrutteringen af en ny direktør for social- og arbejdsmarkedsområdet på pause. Ifølge Randers Amtsavis skyldes det, at den politiske uro i byrådet har indsnævret ansøgningsfeltet. Avisen skriver, at rekrutteringsfirmaet Muusmann, der er hyret til at hjælpe med at finde den nye direktør, har opfordret 60 forskellige personer til at søge stillingen. 

Da det kom til stykket, var der dog blot 16 personer, der søgte jobbet, og det skyldes ifølge Randers Amtsavis, at flere af de potentielle kandidater ikke havde lyst til at søge stillingen på grund af den langvarige politiske uro i byrådet.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt anerkender over for avisen, at den politiske uro har en betydning.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at det har en betydning, hvordan det politiske miljø er, og hvilket omdømme, kommunen har. Og jo længere op i hierarkiet, vi kommer, jo større betydning har det politiske klima. Det har det også i denne sag, det kan ikke skjules, siger han.

LÆS OGSÅ Faaborg-Midtfyn udfylder ledig direktørstilling

Randers Byråd har i årevis ligget i bitter strid. Først over konstitueringer der gik i fisk, og siden over en omkonstituering og den efterfølgende retssag, der kendte omkonstitueringen ulovlig. En retssag hvor flere ledende medarbejdere i forvaltningen var indkaldt som vidner.

Den ledige direktørstilling er opstået efter Steinar Eggen Kristiansen har skiftet job. Han er nu kommunaldirektør i Hedensted. Indtil Randers har fundet en erstatning, passer vicekommunaldirektør Erik Mouritsen stillingen som social- og arbejdsmarkedsdirektør. jki@kl.dk

Emneord
Ledelse, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Svært at finde nye direktør: Byrådsuro skræmmer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger