Arkivfoto
Arkivfoto
05.03.2020 kl. 12.41

Kommune til ansatte: Undgå kram og håndtryk

Helsingør Kommune opfordrer nu sine medarbejdere til at undgå kram og håndtryk. Det skal være med til at inddæmme smittefaren for coronavirus.

Det er indtil videre slut med at give krammere og håndtryk, hvis man er ansat i Helsingør Kommune. I hvert fald opfordrer kommunen nu sine medarbejdere til at undgå det i situationer, hvor der ellers normalt udveksles kram og håndtryk. Det skriver kommunen på sin hjemmeside. Tiltaget skyldes, at man vil mindske risikoen for smitte med coronavirus.

– Kommunens medarbejdere opfordres desuden til at undgå håndtryk eller kram, hvor det ellers måtte være kutyme ved møder og lignende. En beslutning der ligeledes er truffet blandt beredskabscheferne i Danmark, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Kommunens opfordring kommer efter Sundhedsstyrelsen tirsdag udsendte opdaterede retningslinjer for at mindske smitterisikoen. De opdaterede retningslinjer indebærer blandt andet, at ansatte i sundheds- og ældresektoren, der har rejst i et af de områder, hvor der er størst smitterisiko – Kina, Iran, fire regioner i Norditalien og den nordlige del af Sydkorea – skal gå i hjemmekarantæne i 14 dage efter de er kommet hjem. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at andre personer, der har rejst i højrisikoområderne bliver hjemme indtil 14 dage efter hjemkomst. Den anbefaling har Helsingør Kommune gjort til et krav for alle medarbejdere i kommunen. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Kommunale medarbejdere i risikogruppen har fortsat har ret til fravær med løn

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommune til ansatte: Undgå kram og håndtryk Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger