Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
04.03.2020 kl. 15.33

Coronamelding til skoler og institutioner: Børn og voksne bør blive hjemme, hvis de har været i smitteområder

Efter flere henvendelser anbefaler KL, at børn og voksne, der har været i smitteområder efter 2. marts, bliver hjemme fra skoler og daginstitutioner.

Hvis man arbejder i eller bruger en vuggestue, børnehave eller folkeskole og har været i et af de fire områder, hvor risikoen for smitte med coronavirus er høj, så bør man blive hjemme. Det anbefaler KL i dag onsdag.

Den opdaterede anbefaling kommer, efter Sundhedsstyrelsen i går tirsdag besluttede, at ingen ansatte i sundheds- og ældresektoren, der har været i et af smitteområderne, skal møde på arbejde. I stedet skal de blive hjemme i 14 dage fra hjemkomsten.

Den anbefaling gælder nu også for børn og voksne i de kommunale daginstitutioner og folkeskoler. Det fremgår af et notat, som KL har sendt til landets børn- og skoleforvaltninger.

– KL’s anbefaling er, at kommunerne implementerer Sundhedsstyrelsens vejledning om, at alle borgere, der er hjemkommet fra risikoområde efter 2. marts, holdes hjemme. Det gælder således både ansatte og brugere af kommunal service, står der i brevet.

LÆS OGSÅ Alle skoler, dagtilbud og biblioteker lukkes: Kommunalt ansatte sendes hjem fra fredag

Antallet af smittede i Danmark er nu oppe på 10. Det drejer sig om ni personer, der har rejst i et af de fire smitteområder - Kina, Iran, dele af norditalien og dele af Sydkorea - og en person, der er samlever med en af de ni smittede. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Coronamelding til skoler og institutioner: Børn og voksne bør blive hjemme, hvis de har været i smitteområder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger