Thomas Kastrup-Larsen (Foto: Aalborg Kommune)
Thomas Kastrup-Larsen (Foto: Aalborg Kommune)
27.05.2020 kl. 14.45

Regeringen: Jobcentre skal indhente 500.000 samtaler med ledige

Efter den digitale genåbning af jobcenterindsatsen, skal kommunerne indhente det efterslæb, der er opstået under coronakrisen. Hovedløst krav, som kan vise sig umuligt at leve op til, siger KL.

Dele af beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet under coronakrisen. Det har blandt andet betydet, at jobcentrene ikke har kunnet afholde 500.000 lovpligtige samtaler med de ledige. Men med den digitale genåbning af jobcentrene, skal efterslæbet indhentes. Det kræver regeringen ifølge KL.

Kravet om at indhente den halve millioner samtaler møder modstand hos kommunerne og formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup Larsen (S).
– Dette her er den helt oplagte cocktail til at få hele systemet til at brænde sammen. Fokus kommer til at være på at leve op til et lovkrav om et antal samtaler og ikke på at hjælpe bedst muligt, siger Thomas Kastrup-Larsen til Ritzau.
Beskæftigelseslovgivning giver ledige ret og pligt til at deltage i op til seks samtaler med jobcentrene i de første seks måneder af deres ledighed. De samtaler har været suspenderet, fordi de ikke kunne gennemføres fysisk, og først med den digitale genåbning kan gennemføres uden fysisk fremmøde. Med genåbningen vil suspenderingen af ret og pligt ophøre, og dermed tikker uret igen. Nedlukning bliver betragtet som en død periode, som ikke tæller med i de seks måneder, men er en person blevet ledig to måneder før nedlukningen af det offentlige Danmark, så er der efter genåbningen nu fire måneder til at gennemføre de manglende samtaler.
Omfanget af efterslæbet vurderer KL til at være omkring en halv million samtaler. Skønnet er baseret på, at kommunerne i hele 2019 afholdt 2,5 millioner samtaler. Nedlukningsperioden svarer til omtrent en femtedel af et år, og dermed når KL frem til, at der mangler omkring 500.000 samtaler.
– Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledige. Den eneste årsag til, at de her samtaler skal afholdes, er, at ministeriet skal kunne følge med i statistikkerne over, om det enkelte jobcenter lever op til kravene, siger Thomas Kastrup-Larsen.
KL foreslår i stedet, at kommunerne resten af året får mulighed for at dispensere fra lovgivningens krav om samtaler til ledige. KL foreslår alternativt en delvis dispensation, hvor borgere, der er blevet ledige før eller under coronakrisen bliver undtaget proceskravene, mens borgere, der ikke er i risiko for langtidsledighed, kan blive tilbudt virtuelle gruppeforløb. De borgere, der bliver ledige efter genåbningen kan være omfattet af de normale krav.
Diskussion om efterslæbet er ny blevet en del af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Der følger nemlig ganske store omkostninger med at skulle indhente efterslæbet. Hver samtale varer 15 minutter og inkluderer 45 minutter forberedelse for jobcentret. Det vil sige, at efterslæbet udgør i omegnen af 500.000 timer.Dele af beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet under coronakrisen. Det har blandt andet betydet, at jobcentrene ikke har kunnet afholde 500.000 lovpligtige samtaler med de ledige. Men det skal indhentes, står der i et udkast til et brev, der ledsager beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om den digitale genåbning af jobcentrene.
Kravet om at indhente den halve millioner samtaler møder modstand hos kommunerne og formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup Larsen (S).
– Dette her er den helt oplagte cocktail til at få hele systemet til at brænde sammen. Fokus kommer til at være på at leve op til et lovkrav om et antal samtaler og ikke på at hjælpe bedst muligt, siger Thomas Kastrup-Larsen til Ritzau.
Beskæftigelseslovgivning giver ledige ret og pligt til at deltage i op til seks samtaler med jobcentrene i de første seks måneder af deres ledighed. De samtaler har været suspenderet, fordi de ikke kunne gennemføres fysisk, og først med den digitale genåbning kan gennemføres uden fysisk fremmøde. Med genåbningen vil suspenderingen af ret og pligt ophøre, og dermed tikker uret igen. Nedlukning bliver betragtet som en død periode, som ikke tæller med i de seks måneder, men er en person blevet ledig to måneder før nedlukningen af det offentlige Danmark, så er der efter genåbningen nu fire måneder til at gennemføre de manglende samtaler.
Omfanget af efterslæbet vurderer KL til at være omkring en halv million samtaler. Skønnet er baseret på, at kommunerne i hele 2019 afholdt 2,5 millioner samtaler. Nedlukningsperioden svarer til omtrent en femtedel af et år, og dermed når KL frem til, at der mangler omkring 500.000 samtaler.
– Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledige. Den eneste årsag til, at de her samtaler skal afholdes, er, at ministeriet skal kunne følge med i statistikkerne over, om det enkelte jobcenter lever op til kravene, siger Thomas Kastrup-Larsen.
KL foreslår i stedet, at kommunerne resten af året får mulighed for at dispensere fra lovgivningens krav om samtaler til ledige. KL foreslår alternativt en delvis dispensation, hvor borgere, der er blevet ledige før eller under coronakrisen bliver undtaget proceskravene, mens borgere, der ikke er i risiko for langtidsledighed, kan blive tilbudt virtuelle gruppeforløb. De borgere, der bliver ledige efter genåbningen kan være omfattet af de normale krav.
Diskussion om efterslæbet er ny blevet en del af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Der følger nemlig ganske store omkostninger med at skulle indhente efterslæbet. Hver samtale varer 15 minutter og inkluderer 45 minutter forberedelse for jobcentret. Det vil sige, at efterslæbet udgør i omegnen af 500.000 timer.

Kravet om at indhente den halve millioner samtaler møder modstand hos kommunerne og formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S).

– Det er et hovedløst krav at stille. Hvis vi skal afholde 500.000 samtaler, som skulle være afholdt under nedlukningen, så bliver det en holden samtaler for samtalernes skyld. Udelukkende for at leve op til statens krav om at lave statistikker. I stedet bør vi afholde de samtaler, der giver mening, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Beskæftigelseslovgivning giver ledige ret og pligt til at deltage i op til seks samtaler med jobcentrene i de første seks måneder af deres ledighed. De samtaler har været suspenderet, fordi de ikke kunne gennemføres fysisk, og først med den digitale genåbning kan gennemføres uden fysisk fremmøde. Med genåbningen vil suspenderingen af ret og pligt ophøre, og dermed tikker uret videre. Ifølge KL betyder genåbningen, at de mange samtaler skal afholdes på markant kortere tid.

LÆS OGSÅ Seks kommuner vil have lempet regler for indsats til ledige under coronakrisen

– Vi frygter, at kombinationen af at skulle afholde 500.000 ekstra samtaler på kortere tid og give 50.000 nye ledige en god indsats bringer os i en situation, hvor det bliver stort set umuligt at gennemføre det. Det betyder i værste fald, at ledige, med gode muligheder for at komme hurtigt i arbejde, kommer bagerst i køen, i stedet for at vi får mulighed for at tage fat der, hvor indsatsen giver mest mening, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Omfanget af efterslæbet vurderer KL til at være omkring en halv million samtaler. Skønnet er baseret på, at kommunerne i hele 2019 afholdt 2,5 millioner samtaler. Nedlukningsperioden svarer til omtrent en femtedel af et år, og dermed når KL frem til, at der mangler omkring 500.000 samtaler.

– Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledige. Den eneste årsag til, at de her samtaler skal afholdes, er, at ministeriet skal kunne følge med i statistikkerne over, om det enkelte jobcenter lever op til kravene, siger Thomas Kastrup-Larsen.

KL foreslår i stedet, at kommunerne resten af året får mulighed for at dispensere fra lovgivningens krav om samtaler til ledige. KL foreslår alternativt en delvis dispensation, hvor borgere, der er blevet ledige før eller under coronakrisen bliver undtaget proceskravene, mens borgere, der ikke er i risiko for langtidsledighed, kan blive tilbudt virtuelle gruppeforløb. De borgere, der bliver ledige efter genåbningen kan være omfattet af de normale krav.

LÆS OGSÅ Minister åbner dør på klem for kommunale krav til beskæftigelsesindsats

– Vi vil hellere bruge alle vores kræfter på at få de ledige i arbejde eller uddannelse ved at bruge alle de forskellige redskaber, vi har. Så kan vi fokusere på den indsats, de ledige har brug for, og ikke bruge en masse kræfter på bureaukrati, som mest af alt er til ære for nogle statistikker, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Diskussion om efterslæbet er ifølge KL nu blevet en del af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Der følger nemlig ganske store omkostninger med at skulle indhente efterslæbet. Hver samtale varer 15 minutter og inkluderer 45 minutter forberedelse for jobcentret. Det vil sige, at efterslæbet udgør i omegnen af 500.000 timer.

– Hvis regeringen står fast på, at vi skal afholde de samtaler, så synes jeg helt klart, at en økonomisk kompensation skal diskuteres. Men bundlinjen er, at vi skal lade være med at gøre det så dyrt og besværligt som muligt. Vi skal tænke i at få gjort det smartere. Både stat, kommunerne og de ledige får jo mest ud af, at indsatsen bringer folk i arbejde. Det er kerneopgaven. Så lad os fokusere på den frem for at holde samtaler for samtalernes skyld, siger Thomas Kastrup-Larsen. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ministerium: Jobcentre skal indhente 500.000 samtaler med ledige Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger