Lotte Svilling er ny borger- og arbejdsmarkedschef i Vordingborg. (Foto: Vordingborg Kommune)
Lotte Svilling er ny borger- og arbejdsmarkedschef i Vordingborg. (Foto: Vordingborg Kommune)
25.05.2020 kl. 09.44

Vordingborg ansætter borger- og arbejdsmarkedschef

Vordingborg Kommune har ansat Lotte Svilling som borger- og arbejdsmarkedschef.

Det bliver den 41-årige Lotte Svilling, der skal være ny borger- og arbejdsmarkedschef i Vordingborg. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse i dag mandag.

– Vi får i Lotte Svilling en chef med stor faglig indsigt og erfaring, siger social- og arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet.

Lotte Svilling har i seks år været afdelingsleder på beskæftigelsesområdet i Vordingborg. Her har hun haft ansvar for dagpengeindsatsen, kontanthjælpsområdet og integrationsområdet.

Hun har også været sagsbehandler i ti år og senere leder i ti år, og hun har dermed samlet 20 års erfaring fra social- og beskæftigelsesområdet. Tidligere har hun arbejdet i Skovbo, Holbæk, Kalundborg og Glostrup Kommuner. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Koldingchef vender tilbage til det fynske

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vordingborg ansætter borger- og arbejdsmarkedschef Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger