Kommunerne har kæmpe tagarealer, der kunne producere grøn energi. Foto Colourbox
Kommunerne har kæmpe tagarealer, der kunne producere grøn energi. Foto Colourbox
19.05.2020 kl. 12.30

Bureaukratiske regler stopper solceller på kæmpe tagarealer

Kommunerne ejer knap 8 ud af 10 af alle offentligt bygninger, men mens staten og regionerne frit kan sætte solceller op, skal kommunerne overholder bureaukratiske regler, som forhindrer opsætningen. Det ærgrer borgmestre, KL og SF, at Danmark går glip af grøn energi, men regeringen afviser.

Kommunerne kunne producere meget mere grøn energi, hvis de fik lov.

Tagene på skoler, idrætshaller og rådhuse over hele landet kunne potentielt set hver dag producere grøn strøm fra solceller, men der bliver ikke sat nogen op i disse år på grund af særregler, der rammer kommunerne.

Potentialet er ellers stort, for kommunerne er med stor afstand landets største offentlige bygningsejer. De råder over hele 82 procent af de knap 17.800 bygninger med et grundplan på mindst 500 kvadratmeter, som er den størrelse, hvor det for alvor giver mening at opsætte solcelleanlæg, mens staten ejer 11 procent og regionerne 7 procent. Det skriver KL’s nyhedsbrev Momentum, der har talt med SustainSolutions som administrerer pensionsselskabet PKA’s grønne energifond om potentialet.

SustainSolutions kommer frem til, at anlæggene vil kunne producere 880.200 megawatttimer hvert år, hvilket svarer til en årlig CO2-reduktion på cirka 175.000 tons, eller det samme som cirka 40.000 flyrejser til og fra Thailand.

LÆS OGSÅ Ny lov: Klager kan ikke stoppe kystbeskyttelse

– Selv med den her relativt konservative beregning viser der sig et potentiale for grøn energi, som vi simpelthen ikke kan sidde overhørig som samfund. Alle er enige om, at vi skal elektrificere det danske samfund, og vi får behov for al den grønne energi, vi kan producere – også den på tagene. Vi kan ikke dække behovet ved store anlæg på jorden, siger Jesper Steen, der er Energidirektør i SustainSolutions til Momentum.

Ikke en eneste solcelle

I årene 2010 til 2013 gik det rigtig hurtigt med at opsætte solceller i kommunerne, og for eksempel blev antallet næsten fordoblet fra 440 i 2012 til 821 i 2013. Men siden 2013 er opsætningen af nye solcelleanlæg gået langsommere og langsommere, og i hele 2019 blev der ifølge tal fra Energistyrelsen ikke opsat et eneste nyt kommunalt ejet solcelleanlæg. Det på trods af, at produktionen af solenergi skal tidobles inden 2030 ifølge Klimapartnerskabet for energi og forsyningssektoren.

Årsagen er, at kommunerne siden 2013 i modsætning til stat og regioner har skullet leve op til særregler, som betyder, at anlæggene skal drives som forsyningsvirksomheder og sælge strømmen til de bygninger, de sidder på. Det betyder, at der skal betales moms og elafgifter til staten og regninger til revisorer, lige som der skal etableres en bestyrelse og håndteres det papirarbejde, som det kræver at drive en virksomhed.

I Faxe Kommune ville man sætte solceller op på de kommunale bygninger, hvis de bureaukratiske regler blev ændret. Det mener borgmester Ole Vive (V).

– Når vi har bygninger, hvor vi skal tagrenovere, vil vi tænke solceller ind. Det gør vi ikke i dag, fordi det slet ikke kan betale sig. Vi kører ikke en hardcore økonomisk betragtning om, at alle grønne tiltag altid skal kunne betale sig på sidste decimal, men vi har jo en forpligtelse til at passe på borgernes penge, og så hænger det simpelthen bare ikke sammen, som det er i dag, siger han til Momentum.

Der er pres fra kommunerne og flere partier, blandt andet SF, for at få ændret reglerne. Men regeringen er ikke umiddelbart åben for at ændre på reglerne.

Socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin mener ikke, det er en god samfundsøkonomisk investering.

Læs Momentums artikel her

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bureaukratiske regler stopper solceller på kæmpe tagarealer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger