Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
18.05.2020 kl. 11.30

Regeringen: Ensartet affaldshåndtering i alle kommuner

Regeringen vil indføre en fælles affaldshåndteringssystem for hele landet, hvor affaldet deles op i ti forskellige typer.

I dag sorterer kommunerne på forskellig vis. Men står det til regeringen, skal der være en fælles standard.

– Vi foreslår, at vi nu skal til at sortere i ti typer affald herhjemme, uanset om det er i sommerhuset, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum, siger miljøminister Lea Wermelin (S) til Ritzau.

Forslaget er en del af en klimahandlingsplan, som skal bringe Danmarks udledning af drivhusgasser ned.

Miljøministeren præsenterer affaldssorteringssystemet i detaljer på pressemøde mandag formiddag.

LÆS OGSÅ Minikommune nærmer sig mål for genanvendelse

Ens for alle

I dag er det den enkelte kommune, der afgør, hvordan og hvor meget affald, der sorteres. Borgere sorterer i dag mellem tre og otte forskellige typer affald, alt efter hvilken kommune man bor i. Men nu skal alle op på at sortere i ti forskellige kategorier.

Ifølge miljøministeren skal affald sorteres på samme måde, uanset om det i hjemmet, sommerhuset, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum.

Det handler om at brænde mindre og genbruge mere, og det tror Lea Wermelin danskerne er med på.

– Især hvis vi sikrer, at det rent faktisk nytter at sortere. Vi kender de kedelige historier om affald, der dukker op i fjerne egne af verden. Det skal vi sikre ikke sker. Så tror jeg, danskerne er med på det, siger Lea Wermelin på pressemødet, hvor klima-, energiminister-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også var med.

LÆS OGSÅ Slut med lang og CO2-tung transport af københavnernes bioaffald: Nu skal det kun til Solrød

– Vi brænder for meget affald, ja vi importerer ligefrem affald, fordi vi har en overkapacitet på forbrændingsanlæggene. I fremtiden skal affald ikke være noget, vi brænder af. Det skal være noget, vi bruger, siger Dan Jørgensen. tkn@kl.dk 

Ti typer affald

De 10 typer, som affaldet ifølge forslaget skal sorteres i er:

  • Mad
  • Papir
  • Pap
  • Metal
  • Glas
  • Plast
  • Tekstil
  • Fødevarekartoner
  • Restaffald
  • Farligt affald

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ensartet affaldshåndtering i alle kommuner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger