Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
15.05.2020 kl. 12.37

KL i brev til minister: Undtag klimainvesteringer fra anlægsloftet

I et brev til klima-, energi- og forsyningsministeren har KL ti konkrete forslag til det kommunale bidrag til en grøn genstart af samfundet.
tekst Frederik Overby Vinding

Fritag klimainvesteringer fra anlægsloftet og gør det nemmere at opsætte solceller på kommunale tage.

Det er blot to af de ti forslag, KL med Jacob Bjerregaard (S), formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, i front  har sendt til klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).

Det er anden gang i år, at KL kommer med forslag til grønne forbedringer i kommunerne. KL fremsendte også i januar forslag til CO2-reduktioner til ministeren, men efterfølgende har både Klimarådet og klimapartnerskaberne fremlagt deres forslag, og KL peger på, at sundhedskrisen nok også vil påvirke den kommende indsats.

– I lyset af den aktuelle coronakrise bakker KL og kommunerne stærkt op om de igangværende tiltag for at styrke den økonomiske vækst på en måde, der samtidig sikrer klimagevinster, så vi får en grøn genstart af samfundet, står der i brevet.

LÆS OGSÅ Arbejdet med at tilpasse affaldsenergien er i gang

Undtag klimainvesteringer

På grund af coronakrisen har kommunerne fået fjernet anlægsloftet for 2020 helt.

Et af forslagene fra KL er, at budgetloven ændres så ”store samfundsrelevante investeringer” undtages fra anlægsloftet også efter 2020. Det er blandt andet investeringer til klimatilpasning og bæredygtige byggerier.

I tråd med det ser KL også gerne et skift i budgetloven fra etårige budgetter til et flerårigt budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige investeringer.

Derudover vil KL gerne kunne øge beskæftigelsen og sikre CO2-reduktion ved at kunne opsætte solcelleanlæg på de kommunale tage. Men reglerne for elforsyningsloven skal ændres, før det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ Coronakroner, anlægsloft og demografi: I dag begynder økonomiforhandlingerne

Derudover har KL – på baggrund af at realiseringerne af klimapartnerskabernes anbefalinger på flere områder vil kræve tæt samarbejde med kommunerne – anmodet om at få en plads i Grønt Erhvervsforum, der skal følge op på klimapartnerskabernes anbefalinger. frov@kl.dk

 

KL’s ti forslag

Frit anlægsloft for klimainvesteringer og flerårigt budgetperspektiv
Kommunerne kan bidrage både til den grønne omstilling og beskæftigelsen ved at igangsætte anlægsarbejder i relation til CO2-reduktion og ved at deltage i private klimatilpasningsprojekter. Inden for kommunens egne driftsområder vedrører det især bygninger, jordkøb og veje. KL ønsker derfor en ændring i budgetloven, hvor ekstraordinære og store samfundsrelevante investeringer til fx klimatilpasning og bæredygtigt byggeri undtages fra anlægsloftet, ikke kun i 2020. Desuden ønsker KL et skift fra etårige budgetter til et flerårigt budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige investeringer. 

Forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling
Lange sagsbehandlingstider i klagenævnene på hhv. plan- og miljøområdet står allerede i dag i vejen for private og offentlige projekter. En afgørende forudsætning for en hurtig realisering af nye projekter er derfor, at klagesagsbehandlingen på plan- og miljøområdet ikke forsinker processen unødigt. KL ønsker mærkbare forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling, så vigtige samfundsmæssige projekter ikke sættes på pause. 

Forbedrede muligheder for sektorsamarbejder
Med regeringens 2030-mål for dansk CO2-reduktion vil der ske omfattende investeringer i det åbne land. Klimapartnerskaberne og andre aktører regner med en massiv udbygning af el-infrastruktur (min. 40 mia. kr.), landvindmøller, solceller, andre store energianlæg og ladestandere. Dertil kommer regeringens egne planer om en omfattende jordreform. Hvis denne omstilling samlet set skal være økonomisk effektiv, er der behov for en række tiltag, der optimerer samarbejdet mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommunerne, hvilket uddybes i det følgende.

Lovhjemmel og virkemidler til strategisk energiplanlægning
I det igangværende skift fra få forsyningskilder til VE-baserede forsyningskilder er det nødvendigt med et effektivt samspil mellem markedet og det offentlige for på en gang at sikre konkurrence, dynamik og forsyningssikkerhed. Det er der behov for både ift. el-infrastruktur og energiproduktion samt koordinering med faldende affaldsmængder. En del af svaret er at give kommunerne ansvaret for en lovhjemlet opgave med strategisk energiplanlægning, hvor der lægges en langsigtet, strategisk og helhedsorienteret plan, der inddrager alle relevante parter.

Incitamentsstruktur for CO2-neutral fjernvarme
Danmarks godt 400 fjernvarmeselskaber har en ambition om at være omstillet til 100 pct. bæredygtig energi i 2030. Hvis det mål skal nås, er det nødvendigt med hensigtsmæssige rammer. Forsyningstilsynet har netop anbefalet, at der indføres indtægtsrammeregulering og effektiviseringskrav til fjernvarmen. KL efterspørger, at der i stedet tænkes i rammer og en incitamentsstruktur, som kan understøtte CO2-reducerende tiltag i fjernvarmen.

Uafhængig statslig jordfond og bedre klimaplanlægningsredskaber
Den grønne omstilling medfører flere solcelleanlæg og landvindmøller, der fortsat vil være langt billigere end havvindmøller. Den grundlæggende udfordring er, at der mangler plads i det tætbebyggede danske landskab. Denne udfordring bør håndteres ved mere helhedsorienteret arealanvendelse, som kan understøttes af to tiltag: Dels ved etablering af en jordfond, som kan sikre et vedvarende fokus og kan finansieres med bidrag fra eksisterende statslige tilskudsordninger til udtagning af landbrugsjord og VE-etablering. Dels ved at kommunerne får bedre redskaber til helhedsorienteret planlægning, hvor klimahensyn kan tænkes ind i arealanvendelsen.

Tilskudsordning til nedrivning af huse
I den igangværende omstilling af det åbne land er nedrivning af faldefærdige huse et centralt element i at skabe plads til VE, større sammenhængende naturområder og ikke mindst nye private investeringer i boliger og nye landsbyer. Investorerne kan både være borgere i lokalområdet, projektudviklere og pensionskasser. En offentlig investering kan dermed geares i et betydeligt omfang, jf. erfaringerne med de seneste års boliginvesteringer i danske havne.

Opsætning af solceller på kommunale tage
Der er ligeledes et potentiale for at øge beskæftigelsen og sikre CO2-reduktion ved opsætning af solcelleanlæg på de kommunale tage. Der er dog brug for, at reglerne i elforsyningsloven ændres. Kommunerne bør ligestilles med staten og regionerne, så kommunerne ikke skal danne et selskab for at muliggøre etablering.

Klimavenlig mobilitet
Kommunerne ejer en del ø-færger, der sikrer fremkommelighed. Parterne bag pulje til grøn transport har allerede besluttet, at det skal undersøges, hvilke færgeruter der er mest egnede til at overgå til vedvarende energi. KL bidrager gerne i samarbejde med Færgesekretariatet til dette arbejde og ser i øvrigt behov for statslig investeringsstøtte for at fremme den klimavenlige mobilitet.

Samlet plan for opsætning af el-ladestandere
Til etablering af infrastruktur for el-ladestandere er der behov for en sammenhængende national plan. Planen skal også adressere, hvor markedet selv håndterer dette, og hvor der er behov for statslig investeringsstøtte. KL indgår gerne i dialog og partnerskab med staten om udarbejdelse af en national plan – herunder hvordan kommunerne kan indgå i partnerskaber med operatører.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KL i brev til minister: Undtag klimainvesteringer fra anlægsloftet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger