Foto: Dansk Folkeparti
Foto: Dansk Folkeparti
12.05.2020 kl. 11.30

Vistisen i nyoprettet udvalg: Skal forberede valgindsats til KV21

Sammen med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, indgår Anders Vistisen (DF) i et nyoprettet udvalg, der blandt andet skal forberede partiets indsats til kommunalvalget i 2021. Selv har Anders Vistisen ingen kommentarer.

Kommunalvalget i 2021 kommer tættere på. I Dansk Folkeparti begynder man nu at forberede sig.

Tidligere byrådsmedlem og europaparlamentariker for DF Anders Vistisen skal nu indgå i et nyt udvalg sammen med partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Udvalget skal ”forberede DF’s indsats ved kommunal- og regionsvalget til november næste år”, skriver partiet i en pressemeddelelse.  

Anders Vistisen havde ingen kommentarer, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ringede til ham for at høre, hvad udvalget mere konkret skulle arbejde med.

LÆS OGSÅ V-ballade får byrådsveteran til at sige farvel og tak efter 23 år

Partikritik

På det seneste har Anders Vistisen været omdiskuteret i medierne, efter han åbent kritiserede sin partiformand Kristian Thulesen Dahl i et interview i Avisen Danmark.

Til Avisen Danmark sagde han blandt andet, at ”nogle vælgere oplever måske, at andre i partiet har en større troværdighed på udlændingespørgsmålet end Kristian Thulesen Dahl. Nogle vælgere har været i tvivl om, hvor hård han egentlig er på den værdipolitiske dagsorden.”

I pressemeddelelsen fremgår det, at DF’s hovedbestyrelse har haft et møde, hvor Vistisens fremtidige rolle i DF blev drøftet. Det fremgår, at Kristian Thulesen Dahl i fredags mødtes med Anders Vistisen, hvor der var enighed om, at kritik holdes internt og ikke i pressen.

– I enhver familie diskuterer man indenfor hjemmets fire vægge. Men ligesom de fleste danske familier kan finde ud af at stå sammen, skal vi også vise, at vi kan det i DF, og Anders har i denne forbindelse et vigtigt bidrag at yde som del af DF-familien, siger Kristian Thulesen Dahl i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ Eksborgmester flytter til Frankrig – og sender Venstre ud af byrådet

Ved europaparlamentsvalget i maj 2019 kom Anders Vistisen, der var nummer to på listen efter spidskandidat Peter Kofod, ikke ind. Han startede 1. september sidste år som Public Affairs Director i virksomheden Grace PA.

Han har tidligere været folkevalgt til Europa-Parlamentet i 2014-19, og har siddet i Randers Byråd fra 2013-14. Frov@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vistisen i front for nyt udvalg: Skal forberede valgindsats til KV21 Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger