Foto: Vordingborg Kommune
Foto: Vordingborg Kommune
01.05.2020 kl. 12.02

Vordingborg finder ny direktør i styrelse

Jan Christensen er ny direktør for børn, sundhed, ældre og HR i Vordingborg Kommune.

Vordingborg Kommune har rystet posen og samlet områderne børn, sundhed og ældre og under samme direktør.

Det bliver 52-årige Jan Christensen, der kommer fra en stilling som chef for den nationale videns- og specialrådgiverorganisation VISO under Socialstyrelsen.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Formålet med samlingen af områderne er at tænke sundhed, træning og ældrepleje sammen i en tid, hvor der både kommer flere ældre og flere sundhedsopgaver i kommunerne.

LÆS OGSÅ Herning ansætter direktør for bæredygtighed

Jan Christensen tiltræder stillingen 1. juni, og rummer ifølge kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune det, der skal til for at kunne lykkes i stillingen.

– Jeg er utrolig glad for at få en faglig kapacitet som Jan ind i direktionen. I disse år fylder de svære specialiserede socialområder en del i kommunerne, og inden længe får vi formentlig flere opgaver relateret til det nære sundhedsvæsen, hvor kvalitet og tværfaglighed i opgaveløsningen bliver altafgørende. Og det er et ledelsesfokus, som Jan i høj grad kan stå på mål for, og derfor er han et perfekt valg til stillingen, siger han.

Der var 28 ansøgere til stillingen. mdbr@kl.dk

Emneord
Forvaltning, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vordingborg finder ny direktør i styrelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger