Børn med brug for sprogstøtte klarer sig dårlige, hvis de flyttes fra den lokale skole Foto: Børns Vilkår
Børn med brug for sprogstøtte klarer sig dårlige, hvis de flyttes fra den lokale skole Foto: Børns Vilkår
26.06.2020 kl. 14.00

Klassekammerateffekten virker ikke rigtigt

Børn med behov for sprogstøtte, der køres ud af eget skoledistrikt til klasser med en overvægt af etnisk danske elever, klarer sig fagligt dårligere, end de der bliver, viser ny undersøgelse. Aarhus-rådmand vil give spredningsstrategien et kritisk eftersyn.

Umiddelbart lyder ideen om at blande børn med indvandrerbaggrund, der har brug for sprogstimuleringen, med etnisk danske middelklassebørn som en god ide. Klassekammerateffekten er blevet anbefalet af forskere og politikere.

Men nu sår en ny undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter imidlertid alvorligt tvivl om, hvorvidt klassekammerateffekten virker. Undersøgelsen har fulgt 954 elever med sprogstøttebehov i Aarhus Kommune, som begyndte i skole i perioden 2007-2016.

Børnene, der henvises til skoler længere væk fra hjemmet og eget skoledistrikt for at gå i klasse med mange etnisk danske elever, trives dårligere end andre minoritetsbørn, som kommer i den lokale folkeskole.

Undersøgelsens overraskende resultat er blevet præsenteret i Weekendavisen.

LÆS OGSÅ Hold lyset i barnets øje tændt
FOR ABONNENTER

De flyttede børn klarer sig fagligt ringere end andre minoritetsbørn, der ellers kommer i klasse med mange andre elever af udenlandsk herkomst. Og de døjer oftere med ensomhed, hovedpine og mavepine.

I Aarhus Kommune har man siden 2006 sprogscreenet børn inden skolestart. Børn, der ikke mestrer et alderssvarende dansk, mister deres frie skolevalg. De børn kan kun begynde på den lokale folkeskole, hvis der er mindre end 20 procent elever med et væsentligt behov for sprogstøtte i klassen. Ellers flyttes de til andre skoledistrikter med en anden fordeling af eleverne.

Ressourcer til sprogstøtte er vigtigere

Økonomiprofessor Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet har været projektleder på undersøgelsen. Hun påpeger, at penge til sprogstøtte ser ud til at virke bedre end klassekammerateffekten.

I Aarhus får skoler med mange minoritetselever et højere beløb per elev og flere penge til sprogstøtte end skolerne i de velsituerede kvarterer, som de henviste elever køres i bus til. Flere lærere og pædagoger betyder mere end en daglig omgang med jævnaldrende danske rollemodeller.

LÆS OGSÅ Hvorfor stiger andelen af elever i specialtilbud?
FOR ABONNENTER

– På modtagerskolerne gør lærere og pædagoger meget for, at man gennem gruppearbejde og andre fælles aktiviteter får skabt en vi-følelse i klassen. Men de henviste elever føler sig som gæster på modtagerskolerne, hvor de oplever at være socialt isolerede. Det kan også påvirke deres faglige resultater, siger Anna Piil Damm til Weekendavisen.

I samme artikel reviderer Professor Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) sin opfattelse på baggrund af undersøgelsen. Han har tidligere været stor fortaler for klassekammerateffekten og spredningsstrategiener og er overrasket over resultatet.

Kritisk eftersyn

Også blandt Aarhus’ politikere overrasker undersøgelsens resultater. På baggrund af undersøgelsen vil Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, iværksætte "et kritisk eftersyn" af modellen.

– Noget tyder jo på, at klassekammerateffekten ikke er stærk, når børnene skal køres i bus til skolen. Mit mål er heller ikke, at vi skal køre børnene rundt i bus, men at vi skal have mere blandede skoledistrikter, siger han til Weekendavisen. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Klassekammerateffekten virker ikke rigtigt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger