Morten Løkkegaard (Foto: Venstre)
Morten Løkkegaard (Foto: Venstre)
22.06.2020 kl. 09.44

Venstre stiller kendt ansigt op mod Hans Toft

Europaparlamentariker og tidligere tv-vært skal tage kampen op mod bykongen Hans Toft ved KV21.

Venstre i Gentofte har fået nyt ansigt på posten som spidskandidat. Det bliver europaparlamentarikeren Morten Løkkegaard (V), der skal forsøge at vælte Danmarks længst siddende borgmester, Hans Toft (K), af pinden i den nordsjællandske kommune. Det skriver Morten Løkkegaard på sin facebookside.

– Venstre Gentofte har vist mig den store tillid at vælge mig som spidskandidat til kommunalvalget næste år, skriver han.

Morten Løkkegaard er i øjeblikket eneste V-medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte. Ved kommunalvalget i 2017, hans først kommunalvalg, slog han tidligere V-spidskandidat Louise Feilberg, da han fik 722 personlige stemmer mod Feilbergs 577 stemmer.

Ved næste kommunalvalg kommer Morten Løkkegaard til at tage kampen op med Hans Tofts 30 års borgmestererfaring i en kommune, hvor Toft og de Konservative har siddet tungt på magten. I 2017 fik Konservative 58,1 procent af stemmerne og dermed absolut flertal.

LÆS OGSÅ Utilfredshed med regnskab: Endnu en DF'er forlader partiet

Morten Løkkegaard er i øjeblikket medlem af Europaparlamentet. Han blev valgt ind første gang i 2009, men opnåede ikke genvalg i 2014, hvor Ulla Tørnæs var spidskandidat. Hun blev dog kaldt hjem til Danmark i 2016, da hun skulle være minister, hvorefter Løkkegaard indtrådte som 1. suppleant. I 2019 var han Venstres spidskandidat til EP-valget, hvor han opnåede valg. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Venstre stiller kendt ansigt op mod Hans Toft Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger