Foto: Middelfart Kommune
Foto: Middelfart Kommune
16.06.2020 kl. 11.25

Eks-rådmand bliver stabschef i Middelfart

Den tidligere rådmand i Odense Steen Møller er Middelfart Kommunes nye stabschef.

Steen Møller, der tidligere har været konservativ rådmand i Odense Kommune, har fået nyt arbejde som stabschef i Middelfart Kommune.

Han kommer dermed til at stå i spidsen for Staben, som omfatter HR, Jura, Kommunikation samt udviklingskonsulenter, borgmesterkontoret, IT-afdelingen og turismeområdet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

I Odense har han på skift været rådmand for by- og kulturforvaltningen og beskæftigelses- og socialforvaltningen (tidligere social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, red.)

– Med sin stærke faglighed og omfattende erfaring i det kommunale regi er Steen et stærkt kort for Middelfart Kommune. Han kommer med en alsidig baggrund og har arbejdet med de fleste af de opgaver, som staben arbejder med. Dermed er vejen banet for udviklingen af en endnu stærkere stab, som understøtter hele kommunen, siger kommunaldirektør i Middelfart, Willy Feddersen.

LÆS OGSÅ Middelfart ansætter ny chef for senior og velfærd

En del af den opgave består i sammen med blandt andet borgere, erhvervslivet, turismeaktører, handelsstanden og foreninger at opfylde Byrådets ambitioner i kommunens vision kaldet "Broerne begynder her".

– Der er et fantastisk engagement og store ambitioner i Middelfart Kommune, som sammen med evnen til at opnå resultater, har fascineret mig. Jobbet som stabschef er en fantastisk mulighed for at omsætte mine erfaringer til konkret udvikling både internt i Staben og i hele kommunen. Jeg glæder mig derfor til at komme i gang med jobbet som stabschef og engagere mig i Middelfart Kommune, siger den kommende stabschef, Steen Møller.

Steen Møller er uddannet civiløkonom fra SDU.

Han tiltræder 1. august. frov@kl.dk

LÆS OGSÅ To nye chefer i Nyborg
Emneord
Navne, Ledelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Eks-rådmand bliver stabschef i Middelfart Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger