Foto: Rebild Kommune
Foto: Rebild Kommune
09.06.2020 kl. 09.00

Løsgænger går til Venstre

Maybritt Toft Pedersen fra Rebild Kommune har meldt sig ind i Venstre efter få måneder som løsgænger.

Venstre i Rebild Byråd har fået et nyt medlem.

Maybritt Toft Pedersen, der i starten af året blev løsgænger, efter hun meldte sig ud af Den Sociale Fællesliste, har meldt sig ind i Venstre.

Det skriver Nordjyske.

Hun bliver en del af Venstres byrådsgruppe, der nu tæller ni medlemmer.

LÆS OGSÅ Netværk
FOR ABONNENTER

– Maybritt er en yderst seriøs og behagelig person, og jeg er meget begejstret for hendes solide erhvervsmæssige baggrund. Det mener jeg, vi har brug for meget mere af i politik. Maybritt bliver en øjeblikkelig styrkelse af vores politiske hold, men giver også et endnu bedre afsæt til næste kommunalvalg, hvor vi i Venstre har en klar ambition om at sikre borgmesterposten, siger Jeppe Ugilt til Nordjyske.

Grunden til, at Maybritt Toft Pedersen blev løsgænger, var, at Den Sociale Fællesliste tidligere på året blev nedlagt.

Partiets tidligere formand, Allan Busk, der ved sidste valg var Rebilds helt store stemmesluger, valgte i starten af året at nedlægge listen, fordi han ikke ønskede at genopstille til næste valg. frov@kl.dk

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Løsgænger går til Venstre Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger