Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
02.06.2020 kl. 11.16

Nedlukningen fordoblede bibliotekernes udlån

Dagen før statsministerens nedlukning af Danmark udlånte bibliotekerne dobbelt så mange materialer som normalt – og derefter flokkedes lånerne om de digitale lånemuligheder.
tekst Mads Brandsen

I dagene op til den 13. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde meddelte befolkningen, at store dele af den offentlige sektor lukker ned, var der gang i udlånsautomaterne på landets folkebiblioteker.

Torsdag den 12. marts blev der foretaget hele 125.000 udlån, hvilket er mere end 50 procent over niveauet for torsdagen forinden.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der bygger på folkebibliotekernes udlånsstatistik.

Tallene fortæller samtidig, at danskerne tog de digitale muligheder til sig, da landets biblioteker var lukkede. Ereolen, som er folkebibliotekernes digitale platform for e-bøger og lydbøger, havde 25.800 udlån om dagen under nedlukningen. Normalt ligger udlånet på 16.500.

LÆS OGSÅ Alle skoler, dagtilbud og biblioteker lukkes: Kommunalt ansatte sendes hjem fra fredag

Som noget nyt rummer udlånsstatistikken også data om lånerne. De viser, at der er en markant kvindelig overvægt. Blot tre ud af ti af de i alt 617.700 lånere på folkebibliotekerne i første kvartal 2020 er mænd. mdbr@kl.dk

Emneord
Biblioteker, COVID19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Nedlukningen fordoblede bibliotekernes udlån Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger