Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
31.01.2020 kl. 12.00

Udligningsudspil giver usikkerhed om pengene kan bruges

Regeringen vil flytte penge fra rige kommuner til fattige. Samtidig får de rige kommuner frit lejde til at hæve skatten. Men det er usikkert, om der så vil være mulighed for at bruge de ekstra skattepenge. Regeringen afviser at forholde sig til spørgsmålet, som skal afklares i økonomiforhandlingerne, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
tekst Jon Kirketerp Jørgensen og Mads Brandsen

58 kommuner bliver vinderne af en udligningsreform, hvis det står til S-regeringen, der i sidste uge præsenterede sit udspil til en reform af udligningssystemet. Regningen skal 34 kommuner fra hovedstaden og Østjylland betale.

Et væsentligt spørgsmål står dog ubesvaret tilbage. Får de mange kommuner, der skal modtage penge, rent faktisk får mulighed for også at bruge dem?

Regeringen har for at sikre en blidere overgang for de 34 kommuner, der skal sende flere penge til resten af landet, foreslået, at de får frit lejde til at hæve skatten. Det har flere borgmestre til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner tilkendegivet, at de bliver nødt til at gøre.

Men hvis de fattige kommuner i landet samtidig vælger at bruge hele gevinsten fra udligningsændringerne til at hæve serviceforbruget, vil det presse servicerammen, der afgør, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på at drive folkeskoler, børnehaver og plejehjem, siger professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Kurt Houlberg.

– Der vil være et øget pres på servicerammen med den væsentlige tilføjelse, at en reform først vil gælde for næste år. Inden da vil kommunerne have forhandlet økonomiaftale med regeringen. . Så KL vil kunne gå til forhandlingerne med den viden og argumentere for at få øget servicerammen, siger Kurt Houlberg.

Kommunerne fastlægger dog først deres skatteniveau i forbindelse med budgetlægningen, som finder sted, efter økonomiaftalen er indgået.

– Der vil selvfølgelig være nogle usikkerheder om, hvad de forskellige kommuner gør. Så det er klart, at nogle kommuner vil kunne stå i en situation, hvor de har modtaget flere penge fra udligningsordningen, men ikke kan bruge dem, siger Kurt Houlberg.

Han tilføjer, at den situation dog ikke er markant anderledes end tidligere år, hvor kommunernes individuelle ønsker til størrelsen af deres serviceudgifter ikke har passet særlig godt med, at kommunerne under et skal holde sig inden for den samlede ramme, som KL og regeringen har aftalt i økonomiforhandlingerne. Eller sagt kort; at kommuner samlet set har villet bruge flere penge, end de fik lov til af regeringen.

LÆS OGSÅ Boet efter Brixtofte skal gøres op

Har ikke plads til at sænke service

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har talt med en række kommuner, der står til at skulle aflevere penge, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed.

De fortæller alle, at de ikke har mulighed for at sænke deres serviceniveau og derfor ser sig nødsaget til at hæve skatten.

I Lejre fortæller borgmester Carsten Rasmussen (S), at hans serviceudgifter ligger lige omkring landsgennemsnittet, og at kommunens kassebeholdning måske kan dække hullet i et år eller to.

– Det nytter jo ikke, at vi bruger kassebeholdningen til at finansiere en drift, vi ikke har råd til. Desuden er vores beskedne opsparing – der ligger på halvdelen af landsgennemsnittet – planlagt til udskudte anlægsprojekter, som vi har måttet vente med at gennemføre, for at kommunerne samlet set kunne holde sig inden for anlægsrammen, siger han.

Med de tal, der blev præsenteret torsdag i sidste uge, står Lejre til at skulle aflevere mellem 5.000 og 10.000 kroner per indbygger. Det svarer til, at kommunen skal aflevere mellem 14 og 28 millioner kroner hvert år. Et hul, som Carsten Rasmussen ikke mener, han kan fylde på anden måde end ved at hæve skatten.

– Vi skal selvfølgelig tale om det i kommunalbestyrelsen og med borgerne, men vi bruger lige omkring landsgennemsnittet på service, vi har i de seneste budgetter planlagt besparelser for at fastholde serviceniveau. Og vores borgere har ikke ligefrem stået med armene i vejret, når vi vedtog budgetterne. Så det er svært at se, at vi bare kan lade skatten være i ro og så spare på servicen, siger Carsten Rasmussen.

Tvinger os til at hæve skatten

Nogle af de kommuner i hovedstaden, som bliver beordret til at bidrage allermest, hvis regeringens udspil gennemføres, er Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg. Her fortæller de tre borgmestre samstemmende, at de føler sig tvunget til at hæve skatten for at dække hullet.

Jens Ive (V), der er borgmester i Rudersdal, som i øjeblikket bidrager næstmest til udligningsordningen, har svært ved at se, hvordan Rudersdal kan undgå at hæve skatten, fordi regeringen lægger op til at ændre på den kompensation, som de kommuner med lavest skatteprocent får – den såkaldte overudligning der sikrer, at en kommune højest betaler 93 procent af en opkrævet skattekrone.

LÆS OGSÅ Kommuner dropper udligningssøgsmål mod staten efter reform

– De tvinger os op i skat, når de ændrer på overudligningen. Det er det samme som at sige, at man ikke vil acceptere en kommuneskat under 23,5 procent (Rudersdals skatteprocent er i 2020 på 22,80, red.). Det vil for os betyde, at vi skal hæve skatten med 0,7 procentpoint for at fastholde samme serviceniveau. I kroner og ører skal vi hæve skatten med 140 millioner kroner, som vi så sender direkte videre til andre kommuner, uden at vores borgere får noget ud af det, siger Jens Ive.

Skattestigning uundgåelig

Også på Frederiksberg, der i dag betaler 1,5 milliarder kroner i udligning, mener borgmester Simon Aggesen (K), at en skattestigning er uundgåelig.

– Vi har over de sidste ti år effektiviseret for 800 millioner kroner. Uden at kende de eksakte tal, har jeg svært ved at se andet end, at regeringen tvinger Frederiksberg til at hæve skatten, siger han.

I nordsjællandske Lyngby-Taarbæk vil borgmester Sofia Osmani (K) ikke spå om en skattestigning, men hun afviser, at kommunen kan skære i serviceudgifterne eller hive pengene op af kommunekassen.

– Man kan jo kun bruge af kassen, til den er tom. Og vi har allerede disponeret over de midler, der er i kassen. Og jeg mener ikke, at vi reelt kan sænke vores serviceniveau. Jeg har virkelig heller ikke lyst til at hæve skatten, og hvis det ender med en skattestigning, så er det ikke os, men et flertal i Folketinget, der hæver skatten i Lyngby-Taarbæk, siger Sofia Osmani.

Må vente på økonomiforhandlinger

Under torsdagens pressemøde blev social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) gentagne gange spurgt, om hun kunne garantere, at der ikke ville ske velfærdsforringelser i nogle kommuner, som følge af den konstruktion, som regeringen foreslår.

Efter selve pressemødet fortsatte Danske Kommuner forsøget på, at få Astrid Krag til at give en forklaring på problematikken:

Hvis de rige kommuner skal afgive penge, og der så er nogen andre kommuner, der bruger flere penge, som I lægger op til. Og hvis de rige kommuner samtidig vil fastholde deres nuværende serviceniveau ved at bruge af kassebeholdning eller hæve skatten, som de får lov til, så stiger det samlede serviceforbrug. Kan det undgå at presse servicerammen?

LÆS OGSÅ Lolland: Ny udligning hjælper os ikke nok

– Nogle af de kommuner, der ligger i yderområder, som er allermest trængte, og som vi ønsker at hjælpe med den her udligningsreform, har jo været ramt af, at de ikke har kunnet bruge helt op til deres tekniske andel af rammen.

Men den del bruger nogle andre kommuner. Budgetterne for 2020 viser jo, at kommunerne samlet set planlægger at bruge så godt som 100 procent af servicerammen?

– Jeg synes, at det er en meget teknisk diskussion, men forklaringen er jo, at de har haft mulighed for også at bruge af deres andel af det ekstraordinære finansieringstilskud.

Så du tænker ikke, at det bliver et problem for kommunerne at bruge de ekstra penge, som jeres foreslåede udligningsændringer og frit lejde for skattestigninger i nogle kommuner udløser?

– Diskussion om finansieringstilskud, serviceramme og den kommunale økonomi ligger i økonomiforhandlingerne. Det her er en maskine, der skal omfordele.

Men hvis maskinen påvirker presset på servicerammen, som bliver aftalt i økonomiforhandlingerne med kommunerne, hænger de to ting så ikke sammen.

– Hvordan kommunerne fordeler servicerammen, er en diskussion i KL-regi.

Men det er regeringen, der er med til at aftale servicerammen?

LÆS OGSÅ Serviceloftets beståen fik EL og DF til at forlade forhandlingerne

– I kan tale politik med mig. De der meget tekniske ting, kan I gå ud og tale med mine embedsmænd om.

Men det er jo meget politisk, hvordan man fastsætter servicerammen og om det bliver muligt for kommunerne at bruge de penge, som øget omfordeling og skattestigninger udløser?

– Nu har jeg svaret på det.

Er det ikke politisk, hvis man i politiske forhandlinger fastsætter en serviceramme? Spørgsmålet er, hvad du synes, der skal ske med den serviceramme.

– Diskussionen om servicerammen, om finansieringstilskud, kommuneøkonomi og demografi er en diskussion, vi tager i regi af økonomiaftaler. Det, vi har fremlagt i dag, er vores bud på den omfordeling, der skal være imellem vores kommuner. Det er to forskellige diskussioner.

Kan du garantere, at der ikke kommer velfærdsforringelser i de rige kommuner på grund af det her?

– Vi har jo kommunalt selvstyre. Vi laver den her udligningsreform på baggrund af et solidt velfærdsløft og på baggrund af et klart budskab fra regeringen om, at vi vil blive ved med at løfte demografien.

Går i til økonomiforhandlinger til sommer med et ønske om at hæve servicerammen?

LÆS OGSÅ Nu kan kommunerne tjene flere penge på parkering

– Vi diskuterer med kommunerne, når den tid kommer om servicerammen, finansieringstilskud og kommuneøkonomi.

Herefter afbryder Astrid Krag interviewet.

Regeringen og Folketingets partier skal nu forsøge at forhandle en aftale på plads. jki@kl.dk og mdbr@kl.dk

Det foreslår regeringen

Forslag til ændringer, der skal flytte penge fra by til land og fra rig til fattig

  • Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes
  • Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner
  • Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner
  • Et knæk i selskabsskatteudligningen
  • Øget refusion i dyre socialsager
  • Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg
  • Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning
  • Flere penge til kommuner med mange svage ældre
  • Større vægt på sociale udgiftsbehov
  • Boligkriterier skal følge med udviklingen
  • Au pairs skal ikke udløse tilskud
  • Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op
  • Rimelig overgang til nyt system

Forslag der skal løse gamle knaster

  • Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres
  • Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning
  • Justering af udlændingeudligningen
  • Datagrundlaget gøres mere robust med reformen
  • Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen

Kilde: Regeringens udspil ”Råd til velfærd i alle kommuner – mere retfærdig udligning”

Emneord
Udligning, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Udligningsudspil giver usikkerhed om pengene kan bruges Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger