Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
31.01.2020 kl. 14.00

Levetid bliver en del af udligningen

Regeringen vil med nyt levetidskriterie flytte penge til kommuner med mange udsatte ældre. Det kan skabe mere lighed i sundhed, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard.

Regeringen vil indføre et levetidskriterie, hvor den gennemsnitlige levetid bliver en del af udligningen. Det kom frem, da regeringen i sidste uge præsenterede deres udspil til en reform af udligningssystemet.

– Nogle kommuner har flere svage ældre, som tidligere får brug for pleje. Det vil vores nye udligningssystem tage højde for, sagde Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister.

Det nuværende udligningssystem er indrettet, så de ældste borgere over 85 år udløser det største tilskud. Men den model er en dårlig forretning for kommuner med en lav gennemsnitlig levealder, forklarer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

– Vi ved, at der er to demografiske faktorer, som påvirker borgernes behov for sundheds- og plejeydelser. Det er alderen og afstand til død. De sidste leveår er de dyreste for både regioner og kommuner, ligegyldigt hvor længe du lever. Derfor giver det rigtig god mening at differentiere aldersgrænsen for de kommuner, hvor befolkningen dør tidligere end gennemsnittet, siger Jes Søgaard.

LÆS OGSÅ Svage ældre skal udløse flere penge

I dag lever borgerne i Gentofte i gennemsnit seks år længere end borgerne på Lolland. Det betyder, at de mange udsatte ældre på Lolland sjældent lever længe nok til at udløse det høje tilskud til ældre over 85 år.

– Hvis vi vil skabe mere lighed i de kommunale sundhedstilbud, er en af forudsætningerne, at der kommer mere økonomisk lighed mellem kommunerne. Nogle kommuner er efterhånden så presset på økonomien, at de har svært ved at løse sundhedsopgaverne, siger Jes Søgaard.

Forslaget har fået flere nordsjællandske politikere til at kritisere, at kommuner som forebygger og har en høj levealder skal straffes med det nye levetidskriterium. Men den kritik får ikke meget medløb hos Jes Søgaard.

– Det er jo ikke kun den kommunale indsats, der giver en forskel i middellevetid. Vi ved, at vores sundhed i høj grad afhænger af social status, indkomst og uddannelse. Det er de kriterier, som giver de store forskelle, siger Jes Søgaard. gij@kl.dk 

LÆS OGSÅ Borgmestre efterlyser sundhedsreform

Fakta

Kriterium for middellevetid
Kriteriet indføres i det demografiske udgiftsbehov som et tillæg til udgiftsbehovet pr. indbygger på 65 år og derover. Tillægget er højere jo lavere middellevetid en kommune har set i forhold til kommunen med den højeste middellevetid.

85 år
Borgere over 85 år udløser i dag et tilskud på 134.886 kroner, mens en 84-årig udløser 47.809 kroner.

Middellevetid

Højeste middellevetid i år
Gentofte       82,57
Rudersdal     82,50
Allerød          82,34

Laveste middellevetid
Lolland         76,95
København   78,13
Guldborgsund 78,19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Levetid bliver en del af udligningen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger