KL opfordrer Christiansborg til at holde igen med lovgivningen. Foto: Simon Klein Knudsen
KL opfordrer Christiansborg til at holde igen med lovgivningen. Foto: Simon Klein Knudsen
30.01.2020 kl. 12.18

KL: Der er ikke brug for målfaste krav og regler fra Christiansborg

Kommunerne står på mål for kvaliteten af dagplejen, børnehaven og folkeskolen. Politikerne skal derfor lade kommunerne være med i maskinrummet og undgå målfaste krav og regler, lyder det fra formanden for KL’s børne- og undervisningsudvalg.

Da formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), indtog scenen på KL’s Børn- og Ungetopmøde i Aalborg torsdag morgen, var det med en klar opfordring til politikerne på Christiansborg om at lade kommunerne sætte retningen for de tilbud, borgerne bliver mødt af.

­­– Vi (kommunerne, red.) står på mål for kvaliteten af dagplejen, børnehaven og folkeskolen. Derfor er det afgørende, at vi er med i maskinrummet. Derfor vil jeg gerne benytte denne anledning til at slå fast, at vi ikke har brug for flere målfaste krav og regler på børne- og ungeområdet fra Christiansborg, siger han.

Opfordringen blev mødt med klapsalver fra salen.

90-10

I stedet for at holde en tale indgår børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i år i en samtale med Thomas Gyldal Petersen.

LÆS OGSÅ Nationale test bliver frivillige for de fleste

Han peger på, at ifølge nye rapporter er det kommet frem, at blandt andet folkeskolereformen har slået fejl. Adspurgt om Christiansborgs fremtidige indblanding siger ministeren, at der er en 90-10 fordeling.

Hun mener, at 90 procent af kommunerne gør det godt, men de sidste 10 procent halter. Det går ud over resten, fordi det er grunden til, at Folketinget bliver nødt til at lovgive.

– 90 procent gør der helt vildt godt, og her ville det være en katastrofe, hvis man overtog på Christiansborg. De sidste 10 procent er – alt efter område – kommuner, der ikke gør det godt nok. Det er her, vi bliver nødt til at overtage styringen. Problemet er ofte, når man laver lovgivning, at det ikke kun går ud over de 10 procent, men også de 90 procent, siger hun.

– Det er vigtigt, at vi bakker og har mindre indblanding på de 90 procent, der gør det godt. Men så skal vi ramme tilsvarende hårdere ned på de 10 procent, hvor der er brug for skrappere midler, siger hun.

LÆS OGSÅ Man kan ikke opsætte måltal for tvangsadoption

Normeringsdebatten

Senest er det minimumsnormeringer, der har været stor debat om. På finansloven afsatte regeringen og dens støttepartier gradvist større årlige beløb til indførelsen af normeringer frem til 2025, hvor der er afsat 1,6 mia. kr.

Udover at mange kommuner har meldt ud, at pengene ikke rækker, så er der også debat om, hvordan normeringerne skal indføres. Det er nemlig endnu ikke aftalt, om de fordeles på kommunalt niveau eller på dagsinstitutionsniveau.

– Om ikke så længe har vi en model for minimumsnormeringer. Forhåbentlig på kommuneniveau – for den fleksibilitet er nødvendig, hvis vi skal sætte ind der, hvor der er størst behov, siger Thomas Gyldal Petersen fra talerstolen. Frov@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KL: Der er ikke brug for målfaste krav og regler fra Christiansborg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger