Helle Vibeke Carstensen kender kommunen, hun nu skal være øverste chef for. Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune
Helle Vibeke Carstensen kender kommunen, hun nu skal være øverste chef for. Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune
24.01.2020 kl. 09.54

Faaborg-Midtfyn finder ny topchef internt

Helle Vibeke Carstensen bliver ny kommunaldirektør efter Helene Bækmark.
tekst Mads Brandsen

Et enstemmigt ansættelsesudvalg i Faaborg-Midtfyn har besluttet, at kommunens hidtidige arbejdsmarkeds-, by- og kulturdirektør Helle Vibeke Carstensen skal være ny kommunaldirektør. 

Hun har været konstitueret i stillingen siden hendes forgænger, Helene Bækmark, forlod kommunen i september.

Helle Vibeke Carstensen har været direktør i Faaborg-Midtfyn siden 2017. Før det har hun været organisationsudviklingschef i Københavns socialforvaltning og innovationschef og kontorchef i Skatteministeriet. 

Der har ifølge borgmester Hans Stavnsager (S) været fokus på at finde en topchef, der har fokus på at støtte kommunens samarbejde med borgerne. 

LÆS OGSÅ Vordingborg finder ny direktør i styrelse

– Vores udviklingsstrategi er baseret på, at vi som kommune skal skabe udvikling sammen med borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi som organisation bliver endnu bedre til at være i en konstruktiv og værdiskabende dialog med borgerne. Dette fokus har Helle Vibeke, og så er det i den sammenhæng også positivt, at hun selv er en del af vores aktive lokalsamfund, siger Hans Stavnsager i en pressemeddelelse. 

Helle Vibeke Carstensen tiltræder formelt 1. februar. mdbr@kl.dk

Emneord
Forvaltning, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Faaborg-Midtfyn finder ny topchef internt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger