Der skal være liv i landsbyerne, siger Social- og indenrigsministeren. (Foto: Colourbox)
Der skal være liv i landsbyerne, siger Social- og indenrigsministeren. (Foto: Colourbox)
10.01.2020 kl. 11.55

S-borgmestre anerkender nærhedsfordele: Men det bliver dyrt

Velfærden skal tættere på borgerne. Det siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der vil høste nærhedsfordele i de kommunale velfærdsinstitutioner. Det kan vi godt, siger fire S-borgmestre. Men det bliver dyrt.

Mere end et årtis fokus på centralisering og stordriftsfordele i både stat, regioner og kommuner skal ophøre, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

– Man skal kunne bo og arbejde og leve en tryg hverdag i alle dele af vores dejlige land, og derfor skal de offentlige opgaver løses så tæt på borgerne som muligt. Derfor vil regeringen have en nærhedsreform, som skal bringe nærhed i velfærden tilbage, siger hun.

Hun peger på, at der er "en selvstændig værdi" i at have velfærdsinstitutioner i de mindre lokalsamfund.

– Der er tit en helt anden tilgang til de lokale velfærdsinstitutioner. Et godt eksempel er plejehjemmet i byen Fårup ved Randers. Her mødtes jeg med et hold tidligere medarbejdere, som fundraiser og organiserer, så der kan være liv og glade dage på det lille plejehjem, siger Astrid Krag.

LÆS OGSÅ Lolland: Ny udligning hjælper os ikke nok

Og det er altså den opskrift, som hun gerne vil have flere kommuner til at kopiere. Det lokale initiativ og engagement skal understøttes af kommunerne, der skal hjælpe med at holde plejehjem, børnehaver, vuggestuer og skoler åbne ude i lokalsamfundet, istedet for at omstrukturere for at høste besparelser.

– Plejehjemmet i Fårup viser mig, at vi er nødt til at supplere tanken om stordriftsfordele med en ny forståelse af nærhedsfordele. For der er saft og kraft i mindre lokalsamfund. Sammenhold og engagement, der ikke kan købes for penge, og som vi ikke må ødelægge i vores iver efter at effektivisere og skaffe gevinster i regneark, siger Astrid Krag.

Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune

Koster knaster

Men det er lettere sagt end gjort, lyder det fra en række af de S-borgmestre, som social- og indenrigsministeren vil have til at høste nærhedsfordele.

I Odsherred Kommune fortæller Thomas Adelskov, at de allerede prøver at fastholde en decentral struktur for plejehjem, daginstitutioner og skoler.

LÆS OGSÅ Venstre kræver skattesmækket fjernet fra udligningsreformen

– Det arbejder vi meget på. For jeg kan også se, at vi vinder rigtig meget, når lokalsamfundet får mulighed for at engagere sig og bidrage i kraft af frivillige indsatser. Og i den sammenhæng er kommunal understøttelse afgørende. Så jeg synes da, at Astrid Krags pointe er god. Men man skal bare ikke være blind for, at det koster penge. Så hvis vi skal høste de gevinster i form af engagement og frivillighed, så kræver det, at vi får rammer og råderum til at opretholde serviceinstitutionerne lokalt, siger Thomas Adelskov.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

Også spørgsmål om kvalitet

Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), peger – ligesom Thomas Adelskov – på, at det er en dyr omgang at holde liv i små enheder ude i landsbyerne. Men han mener også, at der et et kvalitetsspørgsmål, som det er vigtigt at holde for øje.

– Vi har lige lukket en skole i et lokalsamfund. Og det var den rigtige beslutning. Ikke kun fordi det var dyrt at holde den åben, men også fordi kvaliteten blev for ringe. Det giver ingen mening at opretholde en lille enhed med 40 børn, hvor der så sidder fem elever i hver klasse, hvis vi skal sikre fagligheden og give børnene de sociale kompetencer, de skal have. Og i det her tilfælde ligger der en skole fem kilometer væk. Så det gav mening at lægge dem sammen, siger Holger Schou Rasmussen.

Lolland-borgmesteren peger desuden på, at der efter kommunalreformen, hvor Lollands syv kommuner blev til Lolland og Guldborgsund Kommuner, skete en centralisering af de kommunale funktioner. Det gav mange fordele i form af øget faglighed og kvalitet. Men sammen med urbaniseringen på Lolland, hvor 20.000 landbrugsarbejdspladser er blevet til 2.000 og den følgende udtømning af landsbyerne, så er der ikke nødvendigvis grundlag for overhovedet at have velfærdsinstitutioner i mange af lokalsamfundene.

LÆS OGSÅ Alle partier bag budget med besparelser for en kvart milliard kroner

– Hvis vi bygger et plejehjem i en landsby, så er det slet ikke sikkert, at vi kan få fyldt pladserne op. Hvis vores borgere skal på plejehjem, så vil de gerne være tæt på deres børn og børnebørn. Men de bor jo ikke længere i de små byer. Og så bliver prisen bare markant højere, end hvis vi bygger plejehjem i Nakskov eller en af de andre store byer, siger Holger Schou Rasmussen.

H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune

Udligning, tak

H. C. Østerby, der er borgmester i Holstebro Kommune, understreger, at liv i lokalsamfund koster penge, og at S-regeringen derfor må indregne deres ambitioner i den kommende udligningsreform.

– Vi kan ikke gøre det uden økonomi. Så hvis udligningsdebatten ikke fører noget med sig og muliggør ændringer i det serviceniveau, vi kan lægge i kommunerne, så vil der være mange steder, hvor man tidligere har effektiviseret, hvor man bliver nødt til at fortsætte stordriftsfokusset. Så der er brug for nogle andre redskaber og en anden økonomi, end den vi har nu, siger H. C. Østerby.

På trods af forbeholdene, så mener han dog, at det er en glimrende idé at fokusere mere på nærhed end på centralisering og stordriftsfordele.

LÆS OGSÅ Økommuner får millioner på finanslov: Vi er ovenud lykkelige

– Det skulle da glæde mig, om det er fremtiden, for det er noget, skiftende regeringer har sagt i mange år.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia Kommune

Ikke sort-hvidt

I Fredericia Kommune fortæller Jacob Bjerregaard, at det i mange tilfælde er et spørgsmål om kvalitet. Og at der er forskel på, om man taler folkeskoler eller plejehjem.

– Vi kan godt bygge plejehjem til den samme pris ude i de mindre landsbyer, men det er noget andet med skolerne. De er meget afhængige af, hvor mange børn der er. Så det er et spørgsmål om en balance mellem både pris og kvalitet. Og så er det jo også en kommunal opgave at sikre, at der er et rimeligt serviceniveau i hele kommunen. Det betyder for eksempel, at vi, da vi blev nødt til at lukke en skole, valgte at holde hånden under den by ved at understøtte, at daginstitutionen kunne fortsætte. Så det er ikke en sort-hvid økonomisk diskussion, siger Jacob Bjerregaard. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S-borgmestre anerkender nærhedsfordele: Men det bliver dyrt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger