Velfærdssamfundet nærmer sig sin skæbnetime siger tidligere overvismand Torben Tranæs. (Foto: Lars Horn / Baghuset)
Velfærdssamfundet nærmer sig sin skæbnetime siger tidligere overvismand Torben Tranæs. (Foto: Lars Horn / Baghuset)
09.01.2020 kl. 13.25

Velfærdsstatens skæbnetime

Trods buldrende privatøkonomi vil den nuværende kurs betyde serviceforringelser i det offentlige, hvis ikke produktiviteten eller skatterne stiger, lyder opsangen fra tidligere overvismand på KØF.

Landspolitikere og kommunalpolitikere kan ikke læne sig tilbage og nyde de gode tider. Ifølge tidligere overvismand og økonom Torben Tranæs, der åbnede Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, har velfærdssystemet nemlig pistolen for panden.

Selvom den danske økonomi har det rigtig godt, så vil det danske velfærdssystem i fremtiden være under pres, fordi den offentlige økonomi ikke følger med væksten i den private økonomi. Kombineret med det demografiske pres betyder det, at danskerne i den nærmeste fremtid vil opleve serviceforringelser i velfærden med mindre produktiviteten i det offentlige stiger – læs effektiviseringer – eller skatterne hæves.

Skat eller brugerbetaling

En stram finanspolitik betyder, at der har været strukturel balance i de offentlige finanser, men vi kigger på et strukturelt underskud frem mod 2030.

Ifølge Torben Tranæs er det økonomisk lovmæssighed, at service bliver dyrere over tid.

– Man kan agere på det stigende offentlige udgiftspres med et stigende skattetryk for at holde service og de sociale ydelser uændret. Man kan også vælge at sætte serviceniveauet ned, eller man kan sætte de sociale ydelser ned, sagde Torben Tranæs.

– Ser man udviklingen fra 1995, så har man overvejende løst udfordringen ved at sætte de sociale ydelser ned. Det betyder større social ulighed. Det gør sænkning af service også.

I dag er systemet baseret på det universelle princip, at alle har ret til samme ydelser. Det kan politikerne også vælge at gøre op med.

– Det der er tilbage, hvis man ikke vil skattestigninger eller forringelser, er flere effektiviseringer eller prioriteringer. Med prioriteringer mener jeg differentierede tilbud, altså differentieret brugerbetaling efter betalingsevne eller nytte af servicen, sagde Torben Tranæs.

Ifølge Torben Tranæs kan politikere også acceptere et større strukturelt underskud på de offentlige finanser. I dag accepterer man et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP, men ifølge EU’s finanspagt ville man acceptere et underskud på en procent for lande som Danmark. tkn@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Velfærdsstatens skæbnetime Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger