Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
27.02.2020 kl. 13.43

En tredje vej til inklusion

I Nyborg skal skolelederne i fællesskab fordele midler til specialundervisning og inklusion. Den netop vedtagne model viser en tredje vej til styring af økonomien på skoleområdet. Den triste baggrund er, at en meget stor del af kommunes børn ikke kan rummes i folkeskolen.

Nyborg Kommune har måske opfundet et Columbusæg i forhold til et problem, de fleste kommuner går og bokser med. Det handler om stigende udgifter til specialundervisning og inklusionsopgaven.

Tirsdag i denne uge vedtog politikerne en ny model for styring og ledelse af skoleområdet med overskriften ”På vej mod stærkere børnefællesskaber”.

Det banebrydende i modellen er, at skolelederne fremover i fællesskab skal fordele midlerne til specialundervisning, specialtilbud og inklusion. Det giver ifølge skolechef Lars Kofoed en helt anden incitamentsstruktur for skolernes tilgang til området.

– Vi har indtil nu haft en meget traditionel praksis i den forstand, at skolerne får lagt midler ud, og så medfinansierer de, når de ekskluderer et barn. Det, vi nu gør i stedet, er, at vi ser på hele inklusionsøkonomien og fordeler i en anden rækkefølge. Skolerne får et grundbudget, der skal dække alle de basale udgifter. Så afsætter vi en ramme til de to store specialskoler vi opgaven, der skal løse inklusionsopgaver og specialundervisning for de segrerede børn. Så er der nogle penge tilbage, som ikke er gået til specialskolerne, de midler tilgår et ledelsesfællesskab, der består af lederne i vores fire folkeskoler og forvaltningen, forklarer Lars Kofoed.

LÆS OGSÅ Regeringen vil bruge satspuljepenge mod vold og trusler i skolen

I ledelsesfællesskabet kan man så fordele midler til de indsatser, de mener, der er mest brug for.

– Der er måske brug for særlige indsatser i indskolingen for at opnå bedst mulig skolestart. Det kan være, der er brug for indsatser over for teenagepiger, der er ved at droppe ud af skolen, siger Lars Kofoed.

– Det betyder også, at vi går helt væk fra en individuel incitamentsstyring. I dag betaler skolerne 157.000 kroner, når de sender et barn afsted i et specialtilbud. Incitamentet skulle så være, at de ikke gør det, for det koster dem penge. Nu afsætter vi midlerne til specialskolerne, og der bliver ikke direkte medfinansiering fra skolerne. Hvis skolerne så ikke sender så mange børn afsted, så er der flere penge at bruge i ledelsesfællesskabet. Pengene kan så bruges på andre måder på skoleområdet, siger Lars Kofoed.

Mange ekskluderes

Nyborgs udgifter til specialtilbud på skoleområdet er steget gennem en årrække, da en stigende andel af eleverne kommer i specialtilbud. I Nyborg er en væsentlig større andel af eleverne i specialtilbud, end i andre kommuner. 8,5 procent segreres til specialundervisningstilbud, mens landsgennemsnittet er 5,3.

LÆS OGSÅ Børn skal føle at vi gerne vil dem
FOR ABONNENTER

– Det betyder også, at en tredjedel af vores økonomi til folkeskolen går til specialundervisning og specialtilbud, siger Lars Kofoed.

Nyborgs målsætning om inklusion på folkeskolerne er endnu ikke lykkes. Udviklingen viser, at denne praksis og udvidelse af specialtilbuddene ikke længere kan finansieres indenfor budgettet for skoleområdet.

– Når vi lykkes bedre med at inkludere. Det kommer vi jo til, når vi laver de her tiltag, som ledelsesfællesskabet beslutter. Hvis vi for eksempel ansætter socialpædagoger i indskolingen, der kan lette overgangen fra dagtilbud til indskolingen. Så må vi formode, at vi skal sende færre børn over i specialtilbud. De penge, vi sparer der, ligger tilbage på skoleområdet. På den måde kan vi langt bedre kanalisere pengene derhen, hvor der kan skabes nogle bedre resultater, siger Lars Kofoed.

– Her har vi skabt en model, hvor politikerne udstikker de overordnede retninger og bevilliger et grundbudget. Så overlader man resten til faglige vurderinger, siger skolechefen.

LÆS OGSÅ Inklusionen er et minefelt
FOR ABONNENTER

Store forskelle i kommunerne

I går onsdag udsendte Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed en kortlægning af, hvordan kommunerne har tilrettelagt deres styring på specialundervisningsområdet, herunder i forhold til økonomistyring, visitation og brug af en politisk strategi. Analysen indeholder også et estimat over, hvor mange udgifter der på landsplan bruges på specialundervisning.  

Formålet med analysen er at give kommunerne viden om og inspiration til, hvordan andre kommuner har organiseret styringen af specialundervisningsområdet. Analysen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skolechefer i kommunerne. 91 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Index100 har gennemført analysen for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.

Kortlægningen viste, at i 51 procent af kommunerne skal den enkelte skole i dag helt eller delvist betale, når en elev får specialundervisning i en specialklasse, og i 38 procent af kommunerne skal den enkelte skole betale, når elever undervises på specialskoler. I de øvrige kommuner er betalingsansvaret for henholdsvis elever i specialklasser og på specialskoler fuldt ud placeret centralt hos forvaltningen.

Der er i dag betydeligt flere kommuner, der har placeret et betalingsansvar hos den enkelte skole sammenlignet med skoleåret 2011/2012. Samtidig har 33 kommuner planlagt eller overvejer at ændre i deres nuværende model, og heraf forventer størstedelen, at en større del af betalingsansvaret skal placeres hos den enkelte skole.

LÆS OGSÅ Klassekammerateffekten virker ikke rigtigt

Set i det lys er Nyborgmodellen en tredje vej. tkn@kl.dk

Emneord
Skoler, Inklusion

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: En tredje vej til inklusion Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger