V-formanden ser det som ”meget svært” at se sig sit parti indgå en aftale om udligning, hvis ikke regeringen leverer på de tre hovedkrav, partiet har.
Det drejer sig om skat, udlændinge og en milliardpulje.
Det fortæller han til Jyllands-Posten.
– Jeg har meget svært ved at se Venstre gå med i en aftale, hvis ikke regeringen flytter sig på de er tre områder. Som i virkelig flytter sig, siger han til Jyllands-Posten.
LÆS OGSÅ
Alle partier bag budget med besparelser for en kvart milliard kroner
For det første mener Venstre, at de ”skattesmæk”, der er blevet varslet skal afbødes. Det er en reaktion på, at flere borgmestre har varslet skattestigninger for at kunne betale ekstraregningen, som regeringen pålægger nogle af kommunerne. Det skal ifølge V-formanden afbødes ved at smide i alt 1,5 milliarder statslige kroner i udligningssystemet.
Det andet krav omhandler udlændinge. Partiet vil skære hårdere i det særlige tilskud, som kommunerne modtager, hvis de har mange borgere med udenlandsk baggrund. Regeringen vil skære 900 millioner kronermen Venstre lægger sig op ad et ekspertudvalg, der mener, man skal skære 2,4 milliarder, hvilket er en halvering af udgifterne.
Det sidste krav handler om et særtilskud, det såkaldte finansieringstilskud, kommunerne har fået de seneste år. I 2020 løb det op på 3,5 milliarder kroner. Regeringen vil først forhandle om tilskuddets fremtid senere på foråret. Venstre mener, at regeringen skylder at fortælle, hvad der skal ske med det i stedet for at udskyde det. frov@kl.dk