Otte ud af ti i ældre- og sundhedssektoren arbejder i dag på deltid. KL og Forhandlingsfællesskab vil sammen gøre noget ved deltidskulturen. Colourbox
Otte ud af ti i ældre- og sundhedssektoren arbejder i dag på deltid. KL og Forhandlingsfællesskab vil sammen gøre noget ved deltidskulturen. Colourbox
06.02.2020 kl. 10.30

Målet er mere fuldtid på det kommunale arbejdsmarked

KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at langt flere kommunale medarbejdere skal op i tid eller ansættes på fuldtid for at fremtidssikre det kommunale arbejdsmarked. I dag er 80 procent af de ansatte i ældre- og sundhedssektoren på deltid.

KL og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 565.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, indleder et samarbejde om, at flere offentlige ansatte skal op på fuld tid.

Parterne konstaterer, at mangel på arbejdskraft er en alvorlig udfordring på velfærdsområderne. Samtidig arbejder omkring 40 procent af medarbejderne i den kommunale sektor i dag på deltid. Hos nogle grupper er andelen endnu større. Det gælder for eksempel i ældre- og sundhedssektoren, hvor næsten 80 procent er ansat i en deltidsstilling. Det kræver handling.

Godt for privatøkonomien

KL og Forhandlingsfællesskabet påpeger, at ud over de gavnlige effekter af flere hænder i en tid med mangel, så er det at få flere op i tid også vigtigt for ligestillingen mellem kønnene. Deltidsansættelser har store privatøkonomiske konsekvenser for den enkelte medarbejder herunder lavere livstidsindkomst og pension.

Et kommunalt arbejdsmarked, hvor udgangspunktet er fuldtid, vil også være med til at gøre ansættelse i kommunerne mere attraktiv, herunder for de unge, der står foran uddannelsesvalg.

LÆS OGSÅ KL: Galimatias ikke at bruge Covid-erfaringer i beskæftigelsesindsatsen

Opgør med deltidskulturen

Parterne tager nu i fællesskab fat på at udfordre og finde løsninger på deltidskulturen i kommunerne med respekt for, at en så stor forandring kræver tid. Den fælles målsætning forventes derfor ikke at blive indfriet på kort sigt, men kræver derimod et langt sejt træk.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler (K) siger:

– Det her er et vigtigt skridt i at fremtidssikre det kommunale arbejdsmarked. Vi skal ganske enkelt lykkes med at få flere kommunale medarbejdere op i tid, hvis vi skal løse udfordringen med mangel på hænder. Det kræver, at alle parter har vilje til og mod på at ændre vores praksis og kultur samt afprøve nye veje. Det er en svær opgave, men jeg har store forventninger til, hvad vi kan opnå, når alle parter lægger kræfterne i.

Indsatsen for et fremtidigt kommunalt arbejdsmarked, hvor langt flere ansættes på fuldtid, handler i høj grad om at udvikle og tilpasse de kommunale arbejdspladser, så fuldtidsansættelse bliver attraktivt for den enkelte medarbejder, gavner arbejdsmiljøet og samtidigt er muligt i forhold til driften. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med 10-15 nøglekommuner, som sammen med parterne skal udvikle og afprøve handleplaner og redskaber, som bredes ud til de øvrige kommuner. 

LÆS OGSÅ Farvel til tre rigtig gode pædagoger
FOR ABONNENTER

Formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib siger:

– Fuldtid som det normale er vigtigt for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Målsætningen er at give medarbejderne mulighed for at komme på fuldtid, og det skal naturligvis bakkes op af et sundt arbejdsmiljø. Jeg er samtidig glad for, at vi som parter er blevet enige om en langsigtet ambition, hvor vi blandt andet opfordrer landets kommuner til, at stillinger som udgangspunkt opslås på fuldtid.

Projektet sættes i gang hen over foråret, hvor muligheden for at deltage som nøglekommune også vil blive meldt ud. tkn@kl.dk 

 

LÆS OGSÅ Løn og arbejdsvilkår kan trænge til et løft
FOR ABONNENTER

40 procent på deltid

40 procent af medarbejderne i den kommunale sektor arbejder i dag på deltid. For nogle grupper er det særligt udbredt, det gælder blandt andet i ældre- og sundhedssektoren (8 ud af 10), børneområdet (5 ud af 10) samt indenfor andre overvejende kvindefag som rengørings-, husassistenter og lignende.Deltid har været udbredt for disse grupper og på de lokale arbejdspladser gennem tiderne hos arbejdsgivere og hos medarbejdere - unge som gamle.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Målet er mere fuldtid på det kommunale arbejdsmarked Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger