Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
22.12.2020 kl. 13.03

Medie: Nødbekendtgørelse på social- og sundhedsområdet er på vej

Regeringen er nu klar med en håndsrækning til kommunerne.

Sundheds- og Ældreministeriet udsteder snarest en nødbekendtgørelse, der kommer til at gælde for social-, sundheds- og ældreområdet.

Det viser en e-mail, som TV 2 er i besiddelse af.

Nødbekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for at skære ned på rengøring, genoptræning og andre aktiviteter ”for at kunne prioritere pleje- og personalekapacitet i forbindelse med håndtering af covid-19”, fremgår det ifølge TV 2 af mailen.

Dermed lytter regeringen til KL, der fredag opfordrede regeringen til at genindføre nødbekendtgørelserne, som også var gældende i foråret.

LÆS OGSÅ Demente bør tilbydes test for Covid-19

– Det altoverskyggende fokus er på, at de borgere, der har mest brug for hjælpen, også får den. Det betyder, at vi er nødt til at kunne lempe på de aktiviteter, der ikke handler om at holde smitten nede. Og det er vi nødt til at kunne gøre nu, skrev KLs formand Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse fredag.

Nødbekendtgørelsen ventes ifølge TV 2 at træde i kraft inden jul. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Medie: Nødbekendtgørelse på social- og sundhedsområdet er på vej Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger