Katrine Axel bliver nyt medlem af direktionen i Syddjurs. Foto: Syddjurs Kommune
Katrine Axel bliver nyt medlem af direktionen i Syddjurs. Foto: Syddjurs Kommune
17.12.2020 kl. 10.48

Syddjurs henter ny direktør i Randers

Katrine Axel bliver ny direktør i Syddjurs Kommune. Hun kommer fra en stilling som sekretariatschef i Randers.

46-årige Katrine Axel bliver nyt medlem af direktionen i Syddjurs Kommune. Hun kommer fra en stilling som sekretariatschef for social- og arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune.

Borgmester i Syddjurs, Ole Bollesen (S), peger på hendes mangeårige erfaring fra netop social- og beskæftigelsesområdet som afgørende for, at et enigt ansættelsesudvalg pegede på hende.

– Fra Randers Kommune kan hun fremvise flotte resultater inden for to store velfærdsområder, hvor jeg især har bidt mærke i en tværgående borgernær tilgang kombineret med en sikker økonomistyring og politisk forståelse. Hun har over 10 års ledelseserfaring og har i dialogen vist høje faglige kompetencer inden for både dialogbaseret ledelse og evnen til at se potentialer på tværs af organisationen. Selvom det ikke har haft nogen indflydelse på valget af Katrine, så er det også en fornøjelse at kunne byde en kvinde velkommen i vores øverste ledelse, siger Ole Bollesen.

Katrine Axel er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har arbejdet i Randers Kommune siden 2001, heraf ti år som leder for Udviklingshuset i kommunens Jobcenter, som sekretariatschef for Social og Arbejdsmarked og som konstitueret arbejdsmarkedschef.

LÆS OGSÅ Helene Bækmark bliver direktør i Randers

Ud over sin uddannelse som jurist har hun opkvalificeret sig med en diplomuddannelse i offentlig ledelse, og hun har været mentor for nye ledere i Randers Kommune.

Privat er hun gift, har tre børn og bor i Aarhus.

Stillingen i Syddjurs er blevet ledig, efter snart tidligere direktør Jørgen Andersen besluttede sig for at trappe ned for arbejdslivet og få mere tid til familien. 

Katrine Axel begynder i jobbet den 1. februar 2021. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Koldingchef vender tilbage til det fynske

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Syddjurs henter ny direktør i Randers Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger