Fredericia Kommune har fået en henvendelse fra Ankestyrelsen. Foto Fredericia Kommune.
Fredericia Kommune har fået en henvendelse fra Ankestyrelsen. Foto Fredericia Kommune.
16.12.2020 kl. 13.35

Ankestyrelsen går ind i sag om borgmesters grundkøb

Ankestyrelsen går nu ind i sagen om Fredericia Kommunes salg af byggegrund til borgmester Jacob Bjerregaard (S). Ankestyrelsen vil vurdere, om der er grundlag for en tilsynssag.

Det er en serie artikler i Ekstrabladet, der nu får Ankestyrelsen til at stille Fredericia Kommune en række spørgsmål vedrørende borgmester Jacob Bjerregaard (S), der har køb en byggegrund af kommunen. Jacob Bjerregaard meddelte i sidste uge, at han træder tilbage som borgmester 1. februar.

Det åbne spørgsmål er, om Jacob Bjerregaard i sin tid blev favoriseret i grundsalget på bekostning af andre interesserede købere.

Ifølge Fredericia Dagblad svarer Fredericia Kommune kort, at Ankestyrelsen er opmærksom på sagen og har bedt kommunen om en redegørelse med henblik på at kunne vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.

Ankestyrelsen kan af egen kraft tage en sag om kommunal forvaltning op, og det er det, der er sket i denne sag efter omtale af borgmesterens køb af byggegrunden på Argentinervej i 2016.

LÆS OGSÅ Intern undersøgelse af borgmesters køb af byggegrund

"Ankestyrelsen er blevet opmærksom på, at Fredericia Kommune har solgt en ejendom til borgmesteren. Vi er blevet opmærksomme på forholdet igennem en artikel af 9. december 2020 i Ekstra Bladet.", skriver Ankestyrelsen i brevet til Fredericia Kommune, som Fredericia Dagblad gengiver.

Ankestyrelsen beder om svar fra kommunen indenfor seks uger. tkn@kl.dk

Se tidligere omtale af grundsalgssagen her:

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ankestyrelsen går ind i sag om borgmesters grundkøb Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger