Ghettopakkens store fysiske ændringer i boligområder som Gellerupparken øger utrygheden hos beboerne viser ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. Foto Aarhus Kommune
Ghettopakkens store fysiske ændringer i boligområder som Gellerupparken øger utrygheden hos beboerne viser ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. Foto Aarhus Kommune
15.12.2020 kl. 12.13

Ghettopakken kan skabe ny utryghed

Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet konkluderer, at ghettopakken og de følgende fysiske forandringer skaber utryghed for de sårbare beboere i de udsatte boligområder.

Forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet følger omdannelserne i de 15 boligområder, der betegnes "hårde ghettoer" i ”Ghettopakken”. I nogle af de udsatte boligområder, som Gellerupparken i Aarhus, har det blandt andet betydet nedrivning af boliger.

For de sårbare grupper i de udsatte boligområder opleves det ofte som voldsomt indgribende at skulle flytte fra sin bolig, og alene planerne om fysiske omdannelser i kvarteret øger utrygheden blandt mange af beboerne. Det er en af de tre foreløbige konklusioner.

Undersøgelsens fire første evalueringer tager udgangspunkt i de gennemgribende omdannelser i henholdsvis Bispehaven, Gellerupparken, Vollsmose og Taastrupgård og baserer sig blandt andet på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews i boligområderne.

Meget forskellig oplevelse

I den ene af tre hovedkonklusioner peger forskerne på, at beboerne i de undersøgte boligområder har meget forskellige forudsætninger og forholder sig meget forskelligt til de forestående forandringer.

LÆS OGSÅ Ny bydel på vej i Herning

Nogle beboere synes, det er en god idé at skabe en mere blandet beboersammensætning. De ser gerne, at deres børn gik i skole med flere etnisk danske børn, men er måske alligevel uenige i måden, det gribes an på.

Andre beboere er stærkt kritiske og kæder nedrivninger og tvungne genhusninger direkte sammen med, hvad de oplever som en generel fremmedfjendskhed i det danske samfund. Nogle engagerer sig i demonstrationer og modstand, mens en del forholder sig mere passivt, fordi de oplever, at de alligevel ikke har noget at skulle have sagt.

Forskerne peger endvidere på, at mange af beboerne ikke kan genkende omgivelsernes oplevelse af deres boligområde som utrygt, og at det primært er planerne om omfattende nedrivninger og om fysiske forandringer, der gør dem utrygge:

– Det er ofte de mere ressourcestærke beboere, der i forvejen har muligheder og netværk andre steder, som ser positivt på omdannelserne, og betragter genhusningen som en mulighed for selv at komme videre i livet. En stor gruppe beboere er dog mere afhængige af det nære nabofællesskab og bekymrer sig om, hvorvidt de og deres ældre familiemedlemmer vil blive ensomme, hvis de skal flytte til et andet område, siger seniorforsker på instituttet BUILD Marie Stender.

LÆS OGSÅ Nyt koncept: Unge, seniorer, familier og handicappede under samme tag

Dårlig omtale hæmmer udviklingen

I følgeevalueringen sættes der også fokus på medieomtalen af de fire boligområder. Det sker, fordi negativ medieomtale bidrager til det dårlige omdømme, der er en typisk udfordring i udsatte boligområder. Medieanalysen viser, at medierne i høj grad fokuserer på negative spektakulære begivenheder i områderne, så som voldsepisoder, skuddrab og banderelaterede aktiviteter. Det gælder i særlig grad de landsdækkende medier.

Medieanalyserne viser også, at for nogle områders vedkommende er den negative omtale af en karakter, som gør, at områderne forvandles til et mediefænomen, som i mindre grad henviser til det specifikke område, men til forestillingen om en ghetto.

Seniorforsker på instituttet BUILD Mette Mechlenborg påpeger, at man kan ændre et områdes fysiske miljø radikalt og sætte store initiativer i gang for at tiltrække nye målgrupper, men hvis stedsidentiteten forbliver negativ, så der er en risiko for at omdannelsen ikke får den ønskede effekt.

– Vi kan for eksempel se, at særligt udsatte boligområder som Vollsmose og Gellerupparken omtales i medieklip, der egentlig ikke omhandler dem specifikt, men for eksempel andre boligområder eller politik på området. Det, der sker, er, at de bliver generaliserede fremstillinger af en ghetto, en slags symbol. Det betyder, at områdets stedsidentitet i højere grad trækker på mediernes og offentlighedens forståelse end på de faktiske forhold i området, siger hun.

LÆS OGSÅ Billund vil fjerne grimme huse

En ghetto er ikke bare en ghetto

Forskerne bag følgeevalueringen har gennemført baselineundersøgelser i de fleste af de 15 boligområder, og det er blevet mere og mere synligt, hvor forskellige de 15 områder er. Professor på instituttet BUILD Claus Bech- Danielsen, der leder følgeevalueringen, siger:

– Alene skalaen er drastisk forskellig. Vollsmoses areal er for eksempel mere end 30 gange større end Mjølnerparkens, og nogle af boligområderne er smukke og nyrenoverede og ligner på ingen måde dét, som mange mennesker forbinder med udsatte boligområder, mens andre er nedslidte. Der er også stor forskel på boligområdernes beliggenhed – nogle af dem er placeret i vækstbyer, hvor der er et stort pres på boligmarkedet, mens andre ligger i egne af landet, hvor det er svært at tiltrække private investeringer. Det gør udgangspunktet for indsatser i de 15 boligområder meget forskellige. tkn@kl.dk 

 

Resultaterne fra de første fire baseline-evalueringer kan læses i følgende BUILD-rapporter:

Gellerupparken i Brabrand: https://sbi.dk/Pages/Gellerupparken.aspx

Bispehaven i Aarhus: https://sbi.dk/Pages/Bispehaven.aspx

Vollsmose i Odense: https://sbi.dk/Pages/Vollsmose.aspx

Taastrupgård på Københavns vestegn: https://sbi.dk/Pages/Taastrupgaard.aspx

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ghettopakken kan skabe ny utryghed Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger