Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
07.12.2020 kl. 14.31

Lærere: Vi er klar – men vi kommer til at gå på kompromis

Det er en nødløsning, men lærerne vil bestræbe sig på, at undervisningen bliver så god som overhovedet muligt, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Erfaringerne er der fra foråret, og derfor bliver det ikke nogen helt ukendt opgave for lærerne i de 38 delvist nedlukkede kommuner at sørge for nødundervisning af de mindste elever og virtuel undervisning af de ældste.

Men det bliver nødvendigt at gå på kompromis her og der, lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

– Vi holder motoren i tomgang frem til jul. Så håber vi, at vi kan sætte den i første gear efter nytår. Én ting er at holde eleverne fagligt flydende. Noget helt andet er det vigtige relationsarbejde, der foregår i klasserummet. Det er umuligt at arbejde med relationer og fællesskaber, når man sidder bag hver sin skærm. Derfor er mit klare håb, at vores skolebørn kan komme hurtigt tilbage til klasserne, deres lærere og deres venner, siger han i en pressemeddelelse.

Hjemsendelsen af eleverne fra 5. klasse og op og nødundervisningen af de yngre elever træder i kraft allerede onsdag og løber indtil videre til 2. januar. mdbr@kl.dk

LÆS OGSÅ Bekymret borgmester: Smittede forældre sender børnene i skole
Emneord
Skoler, COVID19

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lærere: Vi er klar – men vi kommer til at gå på kompromis Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger