Arkivfoto
Arkivfoto
06.12.2020 kl. 14.17

Bredbåndspuljen overlever

Det vil også næste år være muligt at søge om støtte til at forbedre bredbåndsdækningen i hele landet.

Regeringen lagde op til at sløjfe den i sit finanslovsforslag, men i den endelige finanslov for 2021 er der fundet penge til at bevare bredbåndspuljen.

Det fremgår af aftaleteksten.

– COVID-19-krisen har også tydeliggjort vigtigheden af hurtigt bredbånd. I den forbindelse kan bredbåndspuljen bidrage til en forbedret bredbåndsdækning i de områder, hvor markedet ikke af sig selv sikrer tilstrækkelig udrulning. Der er derfor enighed om at forlænge bredbåndspuljen i 2021 med henblik på at fremme bredbåndsdækningen i hele landet, skriver partierne.

Der er afsat 100 millioner kroner til formålet næste år – hvilket er samme beløb, der hidtil har været afsat.

LÆS OGSÅ Kort nyt
FOR ABONNENTER

Bredbåndspuljen er efterhånden vant til at være i farezonen, for regeringen ville også spare den væk i sit forslag til en finanslov for 2020. Også her endte støttepartierne med at sikre dens overlevelse.  

Ifølge Landdistrikternes Fællesråd har omkring 100.000 husstande ikke adgang til ordentlig bredbråndsdækning. Det er hovedsageligt i tyndtbefolkede områder, men der er også set eksempler på huller i dækningen i Region Hovedstaden. mdbr@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bredbåndspuljen overlever Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger