Sct. Jørgensbjerg plejecenter bruger personalet musik og sang i plejen. Foto: Roskilde Kommune
Sct. Jørgensbjerg plejecenter bruger personalet musik og sang i plejen. Foto: Roskilde Kommune
04.12.2020 kl. 13.48

Musik og sang giver velvære og fremmer sundheden på plejehjem i Roskilde

I Roskilde Kommune bruger de musik og sang til at fremme sundheden og velværet for de ældre på plejehjem.

På plejehjemmet Sct. Jørgensberg Plejecenter har de udviklet deres egen profil, der inddrager musik og sang i sundhedsfremmende aktiviteter. Det kan både dæmpe konflikter og træne hukommelsen, siger Sidsel Villadsen, der er musikterapeut på plejehjemmet.

– I den daglige pleje bruger vi blandt andet sang og musik i arbejdet med rehabilitering, for eksempel til kor, hvor vi gennem sang og stemmetræning også arbejder med vejrtrækning og muskulatur. Vi kan også bruge det til erindrings- og hukommelsestræning, især hos vores demente beboere, og så kan det være et redskab til konfliktnedtrapning. Det kan for eksempel være godt med musik, når en beboer er oprevet, siger hun.

I hele Roskilde bliver musik og sang brugt i ældreplejen, og på Sct. Jørgensberg Plejecenter har de været frontløbere i kommunens arbejde med musik på plejehjem. Den bliver her også brugt til at skabe mere generel velvære blandt beboerne, forklarer Sidsel Villadsen.

– Vi bruger det også til at give gode oplevelser, nærvær og tryghed, og det bruges til at hjælpe beboerne med at orientere sig i hverdagens gøremål. Det kan være ved eksempelvis at synge sange, der passer til dagen, årstiden og begivenhederne. Derudover bruger vi sange fra beboernes barndom og ungdom for at skabe genkendelighed, og vi danser med de beboere, der har glæde af det, siger hun.

LÆS OGSÅ Aktuelt
FOR ABONNENTER

Ifølge formand for sundheds- og omsorgsudvalget i Roskilde, Morten Gjerskov (S), spiller arbejdet med musik ind i kommunens generelle profil som en musikkommune.

– Musikken er en del af DNA'et i Roskilde. Det er vigtigt, at man også kan mærke det på plejecentrene, og jeg stolt over hvor gode personalet er til tænke sang og musik ind i samværet med de ældre. Vi ved at musik kan være med til at styrke sundhed og trivsel, og derfor skal det naturligvis også være en vigtig del af de ældres hverdagsliv, siger han. jki@kl.dk

Emneord
Ældre, Sundhed, Kultur

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Musik og sang giver velvære og fremmer sundheden på plejehjem i Roskilde Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger