Daniel Bomholt, ny arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune. Foto: Vejle Kommune
Daniel Bomholt, ny arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune. Foto: Vejle Kommune
01.12.2020 kl. 10.46

Vejle henter ny chef for arbejdsmarked

Vejle finder sin nye arbejdsmarkedschef, 43-årige Daniel Bomholt, i Skanderborg Kommune.

15 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet og ni års ledererfaring fra den kommunale verden flytter til Vejle. Kommunen har nemlig ansat 43-årige Daniel Bomholt som ny arbejdsmarkedschef. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Bomholts nye chef i Vejle kalder ham for et talent med god erfaring i rygsækken.

– Vi får en arbejdsmarkedschef med en faglig og ledelsesmæssig veludbygget værktøjskasse inden for store dele af beskæftigelsesindsatsen, og som er klar til at gå foran og nå nye mål. Med nye krav til kommunerne og oveni en coronatid har vi brug for en stærk og nytænkende beskæftigelsesindsats i kommunen. For at det skal lykkes, er det vigtigt, at vores nye arbejdsmarkedschef både har fokus på kerneopgaven og at udvikle vores tværgående samarbejde på alle niveauer, siger Sarah Gaarde, direktør for økonomi og arbejdsmarked i Vejle Kommune.

Daniel Bomholt er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet, og han har taget en diplomuddannelse i ledelse. De seneste ni år har han arbejdet som afdelingsleder i jobcentrene i henholdsvis Silkeborg og Skanderborg.

LÆS OGSÅ Koldingchef vender tilbage til det fynske

Han kalder sin nye arbejdsplads for en stærk og veldrevet kommune.

– Der er rigtig mange spændende tiltag i gang, som jeg sammen med de mange dygtige ledere og medarbejdere glæder mig til at videreudvikle til gavn for både borgere og virksomheder. Særligt her under corona har de mødt andre udfordringer end normalt, og vi skal derfor sætte en endnu stærkere kurs for beskæftigelsesindsatsen i fremtiden, så vi fortsat kan gøre en positiv forskel, siger Daniel Bomholt.

Han bor i Hørning med sin kone og deres tre børn. Når han ikke hjælper med at løse beskæftigelsesudfordringer i kommunerne, spiller han guitar og træner et lokalt U10-foldboldhold, hvor hans yngste søn spiller. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vejle henter ny chef for arbejdsmarked Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger